Garn og grød.
Da jeg i sin tid flyttede ind her, blev jeg tilbudt at få sat nyt køkken op mod en mindre huslejestigning. Jeg sagde, ja tak, og glædede mig over, at der således var et rum mindre at male og sætte i stand. Jeg havde nemlig en meget kort indflytningsfrist, og der skulle både pakkes, flyttes og males, mens der også blev passet barn og job.
Det skulle vise sig, at nyt køkken i virkeligheden betød nye køkkenelementer, der blev klasket op ovenpå, hvad der nu var kommet for dagen, da man hev det gamle ned.
Det er altså ikke noget stort, fint og forkromet samtalekøkken, som jeg nu er i besiddelse af, men det fungerer. Det gjorde det også i dag, og da jeg på et tidspunkt sad derude med lys i lanternen, og vandt garn, mens jeg passede risengrøden, holdt jeg ligefrem af det.
På trods af alt, er jeg sikker på, at kommer tid, kommer råd, både i den ene og den anden forstand.
3 kommentarer:
Sødtanke at du har siddet foran grødgryden og vundet garn.
Men grød er for nisser, hvad skal du og Bjørnen have til aften ;)
Uhmm, det er lige før at jeg kan mærke duften af risengrød og kanelsukker herhjemme:-)
Det var faktisk rigtig hyggeligt.
Herhjemme kører vi på Nissepower, så der MÅ altså grød til;)
Judith, der var en kvart stang vinille i, så det var nok det, der kunne duftes;)
Send en kommentar