Lynnedslag.

Bagefter står tegnene tydeligt. Jeg tager hjemmefra med en elefant på bagagbæreren. Da jeg runder hjørnet, opdager jeg, at det i virkeligheden er en sabelkat, og det faktum fylder resten af turen. Hvordan jeg nåede frem, aner jeg dårligt, men jeg nåede frem. Og jeg fik hjælp til at glo bæstet direkte i øjnene. Og jeg nedstirrede den, til den klynkede.

Bagefter tog jeg frokosten med, og jeg er nu hjemme igen, flere timer før tid. Jeg er træt, for nemt var det ikke, og prisen for slagsmålet var en øjenmigræne, der nu langsomt klinger af. Men jeg sparkede røv, gjorde jeg!

Klarvask.

En lang dag ligger foran mig, men jeg er snart klar. Om lidt tager jeg mig ti minutters tid til tanker, og så op på hesten.

Bjørnen er en skygge, der går og kommer. Bjørnehulen emmer af læsning og forberedelser. Eksamen. Jeg står på sidelinien, og indskyder mad og opmuntring. Han klarer det. Jeg klarer det. Vi klarer det.

Nattegudinden klarer det lige i Bønnehaven. Uden tvivl.

Moonbean.

Godnat, og sov godt!

Der var engang...

I et tidligere liv havde jeg en yndlingret, som man kunne få severet på en italiensk restaurant i Indre By. Den smagte dejligt og indeholdt rød peberfrugt, champignon og...

Resten fortaber sig, men i dette liv har jeg sammensat en ret, der lever op til minderne, og det skulle være dagens middagsservering. Men...

Midt i det hele begynder jeg at drysse karry i løg og kød, der syder lystigt i den Sorte Gryde. Det kan stadig gå an, men derefter hælder jeg et skvæt sambuca i! En liflig anisduft breder sig, og retten ender herefter i en helt anden grøft. Et gammelt vindtørt, men absolut brugtbart æble, bliver skrællet og skivet. Ned i den Sorte.

Den Sorte æder alt! Peberfrugterne og portobelloerne. Ned med dem og røre, røre. Salte. Krydre. Vente.

Tilbehør? Basmatiris og belugalinser. En 'black and white' blanding. Ying og Yang. Salt og Peber. Det kan kun gå godt. Ikk'?

Retrorib.

Jeg havde faktisk fattet pinden med den sartgule hættetrøje, og var faktisk begyndt at strikke videre på de små ærmer.

Men! Så fik jeg ideer, og gennemgangstrang. Jeg måtte lægge alt alfegarnet op på rad og række. Og forelskede mig i tanken om en meget lille, petit undertrøje i ren rib med turkise kanter. Hvem kan stå imod den tanke?

Glædesprikker.

I dag har jeg grinet højt to gange, og jeg har hoppet fra prik til prik af held og glæde. Mine bønner vælter op af jorden. Det er min sidste tidlige mandag, hvilket betyder, at søndag aften igen bliver min. En ting jeg troede umulig, blev gjort mulig, og jeg slap for at køre hjem i regnvejr.

Blærede badebåndsbønner.

I morges klokken 6.24 kunne jeg se, at der var rørte vande i det blå badebåndsbassin. Man kan kun blive imponeret over den grokraft, som badebønnerne udviser.

Senere på dagen, da jeg vendte hjem tæt belæsset med middagsindkøb, var den lille blå, blevet til en rigtig plante, men...

bag en jordvold...

i det grønne badebåndsbassin, lå borlottobadebønnen og gemte sig.

Alle tre typer har nu mast sig igennem jordmuren med rekordfart, og hvis alle såede frø kommer op til overfladen, må jeg begynde at overveje bortadoption til gode hjem. Og se lige den lille gule, der slog til igår, hun er da blevet en ganske net frøken at se til.

Pjølser.

Jeg tilføjede, i sidste øjeblik, en omgang knaldhamrende røde tomater i kvarter, før fadet med grønt røg i ovnen. Fløden i fadet opnåede en osteagtig tilstand, som var helt i overensstemmelse med tanken. En pakke pølser købt i det lokale supermarked, som kaldte sig for Tapaspølser med bacon og svampe udgjorde den tredie part af måltidet. De var lidt vandet-slatne, men acceptable.

Endnu et måltid røg over pladen og forsvandt som dug for solen. Nattegudinden havde fået serveret en skefuld sovs med lam og oksekød, men hun mente alligevel, at hun burde overvåge, at alt gik ordentligt til.

Spis brød til.

Der var flertal for et stort brød, så det blev det. Meget stort. Velsmagende. Velduftende. Vellykket.

Tankslik.

Det burde forbydes, for pludselig ligger det dér. Ingen kender noget til det. Det har nok inviteret sig selv. Jeg opfordrer hermed til fakkel- og protesttog. Det er en pestilens, der har mast sig indenfor i mit hjem. Mast sig ind i mit system. Stykkerne presser sig nemlig forbi læberne, og tvinger tænder og kæber til at kværne for sig. Jeg er imod! Fuldstændig imod! Bjørnen påstår, at jeg opfordrede til indkøbet, men det er skinbarlig løgn. Jeg er jo i mod!

Fadgrønt.

Nippede grønne bønner, frosne rosenkål, en fløderest, hvidløgsflager og noget græsk krydderurteblanding. Bang, ned i et fad og senere, bang, ind i en ovn.

Brøddejen hæver flot, så nu skal jeg snart beslutte mig for dens videre skæbne. Stort brød, eller små boller?

Krydderurtebrød.

Fuglebjerggaardgær, Ølandshvede, olie, rødt salt, vand og hakkede krydderurter. Et godt lille forårsbrød, der passer til mange ting.

Jeg har ikke fået indviet hævekurven endnu, så brødet står nu, og hæver i 'Bønnehaven' i den blå Margrethe. I mellemtiden spekulerer jeg videre over, hvordan jeg skal få aftensmåltidet til at hænge sammen.

Fidusgartneri?

Der er rygter om doping, men dem må jeg tilbagevise kraftigt. Det er korrekt, at nattegudinden fattede interesse for de tørre bønner inden såningen, men det var kun borlottobønnen, der faldt i hendes smag. Desuden hviskes der om snyd, fordi jeg satte bønnerne i støb natten over, men se her, alle gør det.

Næh, her køres rent trav helt uden svenske ildelugtende økogødninger, grønne havenisser og andre træks!

Gule badebånd.

Jeg har vundet. Min var hurtigst. Min første bønne brød igennem i morges. Det var en af dem med gult badebånd. Den klarede det på fem dage!

Alfegrønt.

Henover morgenavisen, fik jeg lavet den lille grønne undertrøje færdig. En lille række musetakker og så var jeg tilfreds. Mønsterborten er lavet udfra det samme mønster, som jeg brugte til den lille hue, så det alt i alt endte det lykkeligt, som et helt sæt.