Velbekomme

Stribede servietter til blomstrede tallerkener. Uægte dug, skåle og fade fra forskellige stel. Maden er i topform. Alt er prøvesmagt, vinen trukket op, nu går vi til bords.

Velbekomme, og glædelig fest.

Godt Nytår

For en gangs skyld står jeg ikke, og klamrer mig til forhænget mellem gammelt og nyt. Jeg har mod på det, og tror på, at der er rigtig meget godt i vente. Jeg træder forventningsfuld ind i det nye år med favnen fuld af vovemodige planer, og jeg glæder mig til at føre dem ud i livet.

Alt er godt, og jeg ønsker jer alle et vidunderligt nytår!

Udsalg

Afsted med os. Ind til Magasin, hvor der var masser af plads. Vi nåede lige at hive et nummer ud af automaten, og så var det vores tur. Og således fortsatte det lige indtil, vi skulle med metroen hjem igen. Slut.

Mens metrofolket stod og bankede på døre og skruede lidt hist og pist gik vi så på udsalg, og nåede også omkring blomstertorvet, hvor amaryllis og hyancint var til fals for en billig penge.

I håb om fremgang på metrofronten returnerede vi, men kunne kun komme til Christianshavn. Herfra traskede, vi grinende over Volden. Jeg fandt kameraet frem, og straks flygtede fuglene. Det er ved at blive en tradition. Grin og fugleflugt på Volden.

Nu sidder jeg her, og bliver nedstirret af nattegudinden, der er frisk på lidt køkkenskriveri, og jeg må vel også til det. Men først skal jeg lige stille foråret på plads i vinduet, og så går jeg i gang.

Hold hesten

Jeg vil ikke gjalde i glædestrompeten mod alle verdenshjørner, men et farveskift har fundet sted over natten, og tilværelsen er blevet 6 minutter lysere.

Jeg går på kanten, og forbereder mig på en afsked, hvor jeg måske burde skue bagud, reflektere og mindes, men ligenu skuer jeg fremad mod det besøg i et varehus, der virker nødvendigt, for at jeg kan få sagt ordentligt farvel.

Gråzone

Ligenu og her skal jeg virkelig tage mig selv alvorligt i nakken, for ikke at ønske mig hen, hvor peberet gror. Klædt i sort, skumler jeg rundt, og er grå i hovedet. Nedtrykt og kedelig, som et hengemt sommeræble.

Måske skulle jeg i virkeligheden tage hen, hvor peberet gror, eller måske bare grave mig ned? Helt ned til kineserne.

Et er i hvert fald sikkert, at der både hvor peberet gror, og hos kineserne, er betydelig mere knald på varmegraderne og farverne, end der er her hos mig. Ligenu.

Gråmyrsmokke, gå dog hjem. Nå!

For meget

Mine fødder har besøgt terapeuten i dag i endnu et blodigt opgør. Det er utroligt, at de kan blive ved med at stresse til, som indtørret lerjord.

Bagefter rundede jeg et af de lokale supermarkeder, og her herskede ingen nød. Folk hiver ned fra hylderne, og bunker op i kurve og vogne. Er det sådan, det er, når krisen kradser? Er det frygten for, at det måske ser værre ud næste år, der gør, at nu skal vi eddermugme holde fest?

Selv, er jeg måske ikke meget bedre. Jeg vil også være med, jeg har bare ikke så meget at hive ned af hylderne for. Men lidt har vel også ret, eller hvad?

Og hvad blev det så til? Mørbrad både okse og gris, kidneybønner i dåsevis samt et par flasker vin til at smide i maden. Det minder mistænkelig meget om sidste års menu, men same procedure er bestemt ikke dårligt.

Nu når jeg ved, hvad vej pilen peger, kan jeg gå ind, og få styr på mit fjernsyn, som jeg pludselig synes, larmer uhyrligt og meget, der i baggrunden.

Koldt og kedeligt

Der er ikke nedfældet ét eneste ord på min noteblok. Jeg har end ikke fået trukket én eneste kogebog ud fra hylden. Jeg burde også flakske rundt som en hvid tornado. Sidst, men ikke helt uvæsentlig, skulle jeg også se at få købt ind.

Jeg er er vist gået lidt i stå, for en kort bemærkning.

Karrysuppe

Bjørnen er forsinket. Jeg er sulten. Nu tager jeg skeen i den anden hånd, griber pindene, og begraver mig i nystegte kyllingestykker. Jeg kan ikke vente et sekund længere.

Vandreting

Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.

Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!

Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Jeg skylder, at annoncere dette fra engang i sommer og en gang i vinter. Det betyder, at seks personer kan være med til at lege videre herfra, så der skulle være pladser nok.

Ren fryd

Der er nu kommet godt gang i gryden, og grøntsagerne bobler lystigt. Kyllingefilet, ja jeg ved det, men det er altså Bjørnens absolutte foretrukne kødspise for tiden, skal marineres i en god blanding, inden de bliver stegt på grillpanden.

Jeg har valgt bagdøren med en enkelt ting. Jeg har købt et glas færdigmikset sataysauce til at dyppe kyllingestykkerne i, men til gengæld er brødet hjemmebagt.

Jeg nyder virkelig at stå bøjet over et så grønt måltid efter alle de fuldfede grise- og andestege, der har præget bybilledet i den sidste tid. Nok er nok, og der er jeg altså havnet nu.

Ingen problem

Alt er sluppet ud af kasserne, både kat og grønt. Jeg skal snitte og hakke, til jeg kan det udenad, for der skal koges en større portion suppe, der dækker behovet, både i dag og i morgen. Der er købt rigelige mængder kød til sidelinien, og så er alle jo glade.

På silkepuden ligger nattegudinden i dyb søvn, nyvaccineret og med hovedet hvilende på de nymanicurerede poter. Hun har fået roser, så hatten passer, særligt for tænder og figur, så vi andre tillod os også at ranke ryggen, og sole os i den gode omtale.

Snuptag

Nattegudinden havde lagt sig godt og grundigt til rette på radiatoren, og så så Bjørnen sit snit. Og en-to-tre, sad hun i kassen. Det gik hurtigt. Tre kvarter for hurtigt.

Gorgonzola

Jeg står i køkkenet, og overvejer dagens udskejelser, mens jeg spiser et stykke hjemmebag med gogonzola. Diverse supper popper op på den indre, så det ender vel med noget i den retning.

En blank notesblok ligger og venter, for jeg skal igennem en del overvejelser inden måltidet til onsdag aften er på plads. Der er ingen forskel på, om man er to, eller tyve. Det er blevet en tradition. Nytårsløjer i køkkenet. Hvert år.

Kassedag

Der ligger nattegudinden nok så fredeligt, mens vi tripper rundt om den varme grød. Gudinden skal i kassen i dag, for Frede Dyrlæge venter os i eftermiddag. Det årlige stik. Det årlige tjek.

Sidste år var lidt af en kamp, derfor lister vi rundt, og samler os sammen til tidspunktet ikke kan udskydes længere.

Nissefrokost

Der langtidssteges i Bjørnenhulen, så den gode grød endte med at blive en frokostting. Kald mig bare tosset, men ruggrød med bær og klemetinsaft, er faktisk ikke så dårligt.

Uden kødben

Lassi er en gudedrik. Yoghurt, frugt, krydderier, vand. Enkelt, men bragende godt. Jeg måtte snyde og bruge mælk i stedet, så det er måske snarere en rystet mælkedrik.

Mælkedrik, milk shake, smootie, lassi, Mælkepop og Jordbærkælder.

Solbeskinnet gedeskæg

En langfingret stråle ramte mig lige i øjet og vækkede mig. Blødt og blidt. Gyldent og hvidt. Og jeg triller ud af kanen efter avisen, der er frisklagt på måtten.

Tjekker posten, vender mig væk et øjeblik, og afbudet sniger sig ind bag min ryg.

Øv, Andrea er skidtmas tilpas, og på trods af brug af alle kneb, er det ikke blevet meget bedre. Billedet af et meget stort fad flæskestegssandwich, erstattes af en mindre udgave, får vinger og flyver væk i solopgangen.

Get well soon!

Sprød

Det var en meget, meget fin steg, der kom ud af ovnen, og der blev tryllet prima sovs ud af stegeguffet. Vi sprang de brune kartofler over, og nøjedes med de hvide. Rødkålen blev vendt varm, tilsat et cox orange i små delikate tern.

I morgen skal der bages nogle gode grove boller, og så er vi klar på en gang flækestegssandwich. Med det hele.

Mellemmad

En liner af en stak rugbrød med cheddar stævner ud for at lægge til havn på spisebordet ved siden af den bærbare. Lidt brødflov kan man jo altid blive, mens man venter på grisen.

Nu er det jul igen

Jeg ved da godt, at mange allerede har pillet kræmmerhusene af granerne, pakket hjerterne væk, og pustet lysene ud for sidste gang, men her i hytten koger klejnerne stadig.

En stor dejlig kamsteg ligger på rist i oven, og sveder tran nedover resterne fra julens kurve. Ribbenene skar jeg fra, og smed i bradepanden sammen med rødløg, æbler, druer og gulerødder i småstykker. Sværen blev gnedet med appelsinsaft og salt, og tilsidst tilsatte jeg en ordentlig slurk af den gode port. Og lidt vand for et syns skyld.

Kom lige, og spørg om vi er forventningfulde?

Vildrede

Nu er det sket igen.

Jeg sad igår aftes og nød julefreden med fjernsynet tændt, hvor den ene film efter den anden, gled over skærmen. Bjørnen var optaget af at løse besværlige opgaver, der fordrer, at man ind imellem banker nogen sønder og sammen. Tror jeg nok. WOW, flimrer i hvert fald i min baggrund med både lyd og billede, men det er hyggeligt.

Hvad er det så, der er sket?

Jo, jeg sidder med ny strik i hænderne, og fatter igen ikke en bjælde af, hvad der står i opskriften. Jeg strikker bare, og håber på det bedste. Jeg strikker kiler. Det kører glat, men på den allersidste pind, på den første kile, skrider forståelsen fuldstændigt. Det, der står beskrevet, kan bare ikke lade sig gøre.

Nu gør jeg bare noget, og indtil videre ser det ud til at fungere. Det ligner noget rigtigt. Men sig mig lige, er det almindeligt at man skal tænke selv, når man har en opskrift?

Morgenprotein

Jeg er ved at bevæge over i noget nyt, og det betyder morgenmad og gerne noget med proteiner. I det daglige er jeg ikke særlig god til det der med morgenmad, men nu kaster jeg mig ud i at forsøge, at få det gjort til en god og daglig vane igen.

Har du lyst til at dele dine gode ideer med mig? Sætte mig ind i det sunde, overskuelige, nemme og lækre morgenmåltid? Gerne rigt på proteiner.

I dag bliver det slet ikke til morgenmad, for vi har udviklet en slags natteravneri i løbet af juledagene, så brunch er vel den rigtige betegnelse.

Forbedring

Måske tænker man ikke så meget på det i det daglige, og nok slet ikke, når man står hos bageren. Men det forholder sig faktisk således, at Lagkagehuset er opført på nedrivningresterne fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, og dengang var der nok ikke mange boller på suppen. Børnehus, kvindefængsel, blodigt oprør, ren elendighed, gråd og tænders gnidsel.

Jo tak, det er den rene gru, der griber en om ankelerne, når man står der, og fylder pose og sæk med Ole K's lækre brød og boller.

Måske skulle man lige tænke grundigt over det, inden man, en anden gang, kaster kaniner på mine billeder!

Lettelsens latter

Pludselig tager noget vist ved mig, og jeg skifter, hurtigere end Superman i en telefonboks, fra blødt til udendørs. Ud at gå, og Bjørnen med. Over Volden. Nyde kulden i ført ny hat og støvler.

Ikke for mange løbere på stien i dag, så der er plads nok og rummeligt. En mand er løbet sur i juledagene, og har brug for at få at vide, hvad dag det egentlig er gået hen og blevet. Fredag, kan vi oplyse, og jo, butikkerne holder åbent i morgen. Og på søndag med, for den sags skyld. Og så var han glad.

Jeg nyder snakken med Bjørnen, og alle grinene. Vi har været fantastisk gode til at grine i denne jul. Flere gange undervejs må jeg stoppe op, gispende, når latteren fuldstændig har overtaget.

Jeg får taget en hel del billeder af flygtende fugle, men en oppustet solsort bliver urokkelig siddende åbenbart helt med på ideen. Måske var han i virkeligheden bare påvirket af for mange gærede bær, og for fuld til at flygte. Hvem ved egentlig noget om fulde fugle, når det kommer til stykket?

Øvmorgen

Det lykkedes mig at falde i søvn på sofaen i går, så derfor tog jeg en tidlig aften, men da jeg ramte boksen, var jeg frisk som en havørn, så der blev læst adskillige sider, inden søvnen igen overmandede mig.

Klokken fem var den gal igen, og jeg forsøgte mig atter med lidt læsning, men efter tre kvarter gav jeg op, og hentede avisen ind. Tullede lidt rundt med en vandkande, hentede noget af den friske, klare rimluft ind af et åbnet vindue, skiftede lys i fyrfadene og sådan lidt andet praktisk, inden jeg landede i sofaen med ulden plaid og avishygge.

Og så faldt jeg i søvn igen. Hvad klokken var, da jeg vågnede igen, ved jeg ikke, men lidt efter kom jeg forbi boksen, og inden jeg fik tænkt nærmere over det, lå jeg så der, og gassede mig under dynen. Godnat igen, indtil klokken ti minutter over ti.

Og så var jeg endelig klar.

Jeg skulle have haft besøg i dag, og gik i gang med at planere lidt, men inden jeg begyndte for alvor, måtte jeg lige tjekke bloggen og mailboksen.

Øv, afbud!

Andrea har igen haft vrøvl med Store Blå, og måtte desværre aflyse, og det er jeg da ked af. Dels på grund af al det bøvl hun har haft sent i nat, men også fordi jeg da havde glædet mig til et julegensyn. Men vi finder en anden dag.

Nu sidder jeg her, og bliver ved med at glemme, at der altså er change of planes, men det er vand ved siden af dem Andrea nu er ude i.

Optimalt

Vi har lige spist den traditionelle første juledagsret, 'morfars' med pasta, Herefter lader jeg mig falde omkuld i sofaen, for at se en god film, og studere konfektskålen nærmere, og opdager, at fjernsynet lige skal drejes en lille tand til.

Så, nu er den dér. Kør!

En blandet landhandel

Det er mit julebord jeg hentyder til, for det var i den grad en blandet landhandel, jeg fik smækket på den usømmede brokadedug i går.

Jeg havde dækket op med de røde cowboytallerkener, glas, der stammede fra både her og der, samt arvesølvet, der allerede fra fødslen, var plet. Men jeg er vild med det, og det minder mig om så mange festlige lejligheder, helt tilbage fra jeg var barn.

Skåle og fade, var en skønsom blanding af hele tre stel fra den kongelige, samt et par stykker fra det almindelige hverdags lyseblå. Og servietterne, om jeg må bede, to stykker til hver, en hvid damaskes, samt en papirsudgave i polarblå med isbjørne og gule stjerner.

Boddekorationen var Skrattmåsans Asserbofad, der i anledning af julen var piftet op med små grankviste. Og så var der selvfølgelig tændt op under de batteridrevne fyrfade, der lyste lystigt i gult, blåt og rødt.

Over hovederne hang julegrenen med sin pynt, og de tændte lotusstager i julerødt fuldendte billedet.

Alle sad med til bords, også Bjørnens selvbyggercykel, en aldrig før prøvet ting i julemiddag sammenhæng, men for søren, hvor vi hyggede os.

Kasketjul

Den har ligge i bunken længe. Færdigstrikket, men med masser af løse ender, og som dagen nu flyder derudad, flyder jeg med, og om et par tommeltotters tid er der også matchende vanter til.

Så mangler vi bare lidt hvid jul.

Julemorgenmad

Ris a la mande er en alvorlig sag her i hytten, og ligesom jeg helst selv pynter lagkagerne, vil jeg også helst være den, der rører a la manden sammen. Indtil jeg, sidste år i tidsnød, gravede et skjult talent frem.

Så da jeg i går gik i det årlige julebad, var det Bjørnen der rørte skummet, hakkede mandlerne, og fik det hele til at ende i en højere enhed, der snildt hamler op med min egen udgave.

For et øjeblik siden sliprede jeg ud, og hev skålen frem, for der er ikke noget bedre end andendags ris a la mande, og om et øjeblik sidder jeg og nyder godt af, at der blev lavet rigeligt. Måske støder jeg også ind i den hele mandel, for den nåede vi altså ikke frem til i går.

Mandelgaven er stadig ukendt for alle, men så længe mandlen ikke er fundet, har det jo ingen hast, at få afgjort, hvad prisen egentlig er.

Julemorgen

Dette er en af de dejligste dage på hele året. Alt er så stille, når man triller ud af sengen, mens solen prøver at mase sig gennem skydækket. Det lykkes i små sprækker af gyldenhed, nok til at fodre fornemmelsen af, at det fortsat går den rigtige vej.

Fik jeg, hvad jeg ville? Udover den dejligste juleaften, så gjorde jeg da, og måske orker jeg senere, at trække i en frakke, og lade dem smage asfalten allerede i dag. Måske.

Måske. For det er juledag i dag, og jeg skal bare tulle rundt. Slappe af, høre musik, strikke lidt, læse lidt og nippe til konfekten, nappe en enkelt kage, skrælle en klementin eller to, mens jeg ser lidt fjernsyn og en god film ind imellem. Velvære, blødt tøj og dyne.

Men til en begyndelse vil jeg bare nyde stilheden, som helt sikkert senere vil blive brudt af Bjørnens ønsker, der også gik i opfyldelse. Der er fed lyd i hulen fra nu af. Men, som sagt, indtil da, er det bare mig og mig selv, der tuller rundt og nyder, det er jul.

Julenat

Nu er det slut, og vi kan ikke mere. Alle er trætte, glade og mætte. Det var en rigtig juleaften.

Godnat:)

Juletrut

Til Alle Jer

fra

Alle Os

***RIGTIG GLÆDELIG JUL***

yulekram i hobetal

fra

SKRATTMÅSAN, BJØRNEN og NATTEGUDINDEN

***

Rød, en oplevelse du gerne må få

Ved midnatstid gik jeg i seng efter, at jeg havde konstateret, at risengrøden var blevet til risengrød, at kartoflerne var blevet pillet, og at rødkålen sad lige i skabet.

Der var stadig høkassevarmt under dynen og en svag duft af risengrød hang i luften. Jeg var for træt til at læse, og tændte for de klassiske beroligelser på P2, og slumrede hen. Men jeg måtte op igen, fordi jeg havde glemt at slukke lyskæderne i stuen. Dynen til side, svinge benene ud. Igen.

Og dér står han. Inde i stuen. Med sin røde hue og tre pakker i favnen. De er de smukkeste pakker, jeg længe har set. Den ene ligner til forveksling en dåse kattemad. De to andre kunne meget vel være de ting, som vi købte i går. Det vil med andre ord sige, at gaverne er blevet godkendt. Det tror jeg da, siden han har gjort sig så stor umage med indpakningen.

Du skal ikke være bange for julen, siger han blidt. Jeg krakkelerer på stedet, og begynder, at forklare mig. Jamen, jeg står på den forkerte side af glasset, og trykker næsen flad. Jeg ser, og hører om andres forberedelser, og lige meget, hvor meget de føler sig ude af juleform, er de alligevel indenfor i varmen. Uanset, hvor smukt jeg pynter, hvor stor umage jeg gør mig, står jeg stadig udenfor. Og trykker næsen flad. Mod ruden, som iøvrigt er kold som is.

Se så, siger han smilende, og stiller pakkerne på bordet. Det er ikke så galt, og det kommer til dig. Og ved du hvad, jeg vil give dig en ekstra gave. En af dem jeg ikke kan pakke ind. Nytårsaften skal du stå med dit glas fuldt, og se på fyrværkeriet, og så vil du vide, hvad du skal gøre. Så vil du være klar til at gå om bord i Stilhedens måned. Det er da fedt, ikke?

Sæt dig nu ned, du bliver bare træt i knæet, så skal jeg spille for dig. Han trækker en violin frem af vadsækken, og begynder at spille.

Jeg vågner til tonerne af Mozart. Eine kleine Nachtmusik. De strømmer ikke ud fra en nisseviolin, men fra radioen ved siden af sengen. Tonerne flyder som tyk fed balsam, breder sig til hver en krog, og dulmer enhver urolig fornemmelse.

Så er det altså rigtigt. Det er blevet jul, og nissen har været her. Og jeg har sovet al for længe.

Hvid jul

Bjørnen var kæk og ville sørge for de absolut sidste fornødenheder, blev hentet. No big deal, cola, en stor pakke hakket kød, mælk og en pose skovbær. Det endte med at han først glemt noget, var afsted igen , kom tilbage og tilbød at gå en gang til, da jeg opdagede, at de der skovbær stadig lå ned i fryseren i det lokale supermarked.

Jeg lod ham slippe, men da kartoflerne var sat i gang, og risengrøden boblede, opdagede jeg, at den store pakke kød slet ikke var stor. Til gengæld var der tilbud på to af slagsen, men det havde han valgt at overse.

Skal jeg gå igen, råber han inde fra hulen. Men helt ærligt, lænkehunden den får dobbelt sul, og han skal da også mærke, at det er jul. Så han slipper, mens jeg skumlende fryser pjatportionen ned til senere brug. Måske er det også meget bedre, for i morgen kommer der sikkert fedt i krukken, og det smager forrygende med deller stegt i lidt andefedt. Nu det er jul, ikke?

Den røde af slagsen

Et gammel østeuropæisk råd lyder, at man skal tilsætte kommen til kålen. Det tager prutningen, hvis nogen skulle være interesserede.

Her i hytten prutter vi aldrig, så jeg har udeladt kommen.

Jeg har snittet kålen nogenlunde fint, for det kan jeg bedst lide. Bagefter smed jeg en pæn klat smør i den sorte, og opdagede at jeg ikke havde mere æbleeddike, så det blev en lidt blandet eddikefornøjelse, der kom ud af det, men til gengæld fik jeg så ryddet lidt op i beholdningen. Hvidvins- sherry- og en rest økologisk blev det vist til.

Oveni potten kom også en halv flaske solbærsaft, og derefter frisk timian, laurbærblade, salt og peber. Men altså ingen kommen her. Kålen kom op i gryden og så et par vendinger med en grydeske, og det blev tid til at lægge låg på.

Se, det var ikke så svært, og kålen står nu på lavt blus, og putrer ligeså stille, og det får det lov til i en times tid.

Nissehjælp

Det har bare været så dejligt at være ude i solskinnet. Bjørnen og jeg drog afsted ved middagstid, og har brugt hele eftermiddagen på benene. I solen.

Vi kom vist også til at købe nogle julegaver, men det ved vi jo først med sikkerhed i morgen. Hvis jeg får, hvad jeg ønsker mig, bliver jeg i hvert fald meget, meget glad. Det gør Bjørnen også, får jeg ved, at han får, hvad han ønsker sig.

Jeg havde regnet med trængsel og alarm, men sådan var det faktisk ikke. Lige meget hvor vi kom, gled vi glat igennem, som om en usynlig nisse gik med en stor sneskovl og ryddede vejen for os. Det var dejligt.

Nu skal jeg i gang med at koge risengrød, kartofler og rødkål, samt stege frikadeller. Jeg skal også smutte mandler, og koge sirup. Vi har spist ude i dag, så hvis nogen bliver sultne, må man tage en flad.

Nåmen, forklædet er bundet, træskoen kridtet, og jeg er smuttet.

Trængsel

Jeg gør det igen i dag. Jeg vover mig ud i trængsel og alarm, for at få købt det sidste. Bagefter skal jeg i køkkenet, hvor der skal snittes, skrælles, røres og rulles.

Hvilken del, glæder jeg mig mon mest til?

Lillejul

Nattegudinden og jeg er tidligt på færde. Jeg nyder at følge gennembruddet af lys i min udsigt. Jeg tuller rundt, klapper kat og luller lidt mere.

Der er et par ting, jeg gerne vil, ikke nødvendigvis at jeg skal nå det, men bare overstå det, hvis jeg synes, at tiden er til det. Så er der en hel del, jeg synes, at jeg skal nå i dag, men hvis jeg ikke når det, bliver det altså jul alligevel.

Julefreden har i den grad sænket sig, og jeg kan mærke, at nu er det mig, der har valgt at glæde mig.

Mandemad

Jeg var lidt slidt i knæleddet hertil aften, og til min store fornøjelse meddelte Bjørnen, at han ville gå i køkkenet, og trylle noget sandwich af en art frem i lyset.

Og som han dog tryllede. En ordentlig omgang mandemad, tryllet ud af kyllingefilet, der blev grillet på pande, røde tomater i skiver, cheddar og smørblød avocado omklamret af mayosmurt italiensk brød. Salt og peber.

Heldige mig, heldige asen, og puha, hvor er jeg mæt!

Bjørnetjeneste

Inden, at jeg får set mig om, er dagslyset på retur, og jeg sidder midt i alle indkøbene, og falder i staver. Mediterer over det gode liv, og den kommende jul. Jeg er træt, ligenu, men dagen er langtfra slut endnu. Heldigvis. For jeg har stadig ting på listen.

Det går fremad med knæet, men op og ned af trapper er det stadig usamarbejdsvilligt og klynkende. Og hvis jeg ovenikøbet bærer på meget mere end en flaske portvin og en pose katteguf, bliver det værre. Og bagefter er jeg altså træt. Ligenu dobbelt så træt, for jeg har taget turen to gange.

Jeg sætter virkelig pris på, at jeg har Bjørnen med til at slæbe indkøbene hjem, og op af de besværlige trapper. Hans tur til hospitalet gik iøvrigt godt, og alt var som det skulle være, så nu er der igen lang tid til næste besøg, sådan cirka et år. Jeg synes bare, at han er så sej.

Nåmen, jeg må vel hellere se at få samlet staverne til en tønde, og mosle lidt videre.

Ventetid

Bar' det altså snart var jul. Nej ikke rigtig, for jeg skal først have købt ind, og gjort rigtig pænt, sådan lidt rundt omkring. Og det kniber altså. Jeg falder hele tiden i andre huller end dem, jeg skal falde i, og så går tiden jo med det. En evindelig klatren op og ned.

Nu må det være slut for det snærper til, og lakker mod enden. Måske er det i virkeligheden det, det handler om. Nemlig at jeg er bedst til at få gang i sagerne, når der ikke er så mange valgmuligheder tilbage?

Nu vil jeg starte med et bad, så jeg er klar til indkøbsrunden, når Bjørnen returnerer fra hospitalet. Han er nemlig ude, og få genopfrisket gamle traumer. Og så endda lige op til jul.

Knokleri

Det er noget af et projekt, med de der speculaas'er. Puha, jeg har nærmest glemt alle de smukke dyder ved småkagebagning, og knokler med kagerulle, speceulaasrulle, og jeg ved snart ikke hvad.

Indtil videre er det blevet til to fulde plader, og jeg har stået for åbent vindue, og rullet omkap med den stigende temperatur i dejen. Bliver den for varm, er det næsten umuligt at trække den skide speculaasrulle helskindet gennem den udrullede dej, og her er også nok for en perfektionist at se til, hvis man nu skulle være havnet i den gruppe.

Bageplader nu om dage er også så små, at de bliver fyldt op i løbet af ingen tid, så jeg har rigeligt at se til resten af dagen.

Midt i alt besværet, fik jeg iøvrigt øje på knokkelmanden, der har lusket sig til en grangren i stedet for den vanlige le. Omgivet af bondemænd med neg, katte, fuldefede ænder og gæs, står han der og griner fjoget. Det er da utroligt, hvad julen gør ved folk. Eller hva'?

Julesummen

Hasteindkaldt familieråd. Katten udeblev fra mødet, og får derfor ingen indflydelse på afgørelserne. Liste op og ned er på plads, og nu mangler vi bare at tage os sammen til at få købt ind, men der er jo stadig dage at tage af.

Vi når det nok.

Granberg

Så gik den ikke længere. Jeg havde moderhjerte og tålmodighed nok indtil klokken ti, og så var det slut. Avisen var slut, og ulveappetitten havde overtaget. På med tevandet, dække bordet og sluttelig gjalde ind i hulen.

Og Bjørnen kom frem med missende øjne og morgenhår.

Nattegudinden sad med til bords. Hun gad ikke rigtig have noget med den rest fløde, jeg havde sat til hende på bakken i køkkenet. Jeg spekulerer for øjeblikket over, om hun overhovedet er helt almindelig, for hun elsker safranbrød og chilikylling. Er det normalt, spørger jeg bare?

Brødet smagte godt, og det var skønt at sidde i fuld sol og bare nyde tilværelsen.

Påvirket

Avisen ligger stadig urørt, for det lader til at dagens lys er ekstra kraftfuldt, så jeg røg i køkkenet efter, at jeg havde mediteret lidt over morgenlyset.

En brøddej, der blev æltet sammen i går, har overnattet i det iskolde badekar, dækket med både fugtigt viskestykke og stribet 'badehætte', som i virkeligheden er en plastbærepose, jeg hjembragte højrøde lotusstager i.

Dejen blev bakset sammen af gær, vand, øl, sirup, kanel, rosiner og mel, forståes. Den var blevet dejlig samarbejsvillig over natten, og lod sig hurtigt forme til solbrød, som jeg penslede med fløde og dryssede med sorte birkes, da anden hæveperiode var overstået.

Nu er de smidt i den meget varme ovn og er nok færdige om 20-25 minutter. Når de bliver hevet ud smider jeg et letfugtigt viskestykker over og lader dem køle af.

Bjørnen er stadig teenager lidt endnu, så jeg trækker morgenmaden lidt i ørerne. I mens går jeg om bord i dagens avis.

Hverfa

Vintersolhverv. Jeg sidder her med avisen, og nyder det første morgenlys. Det breder sig langsomt, og maler en svag blågrå farve henover min udsigt. Jeg glæder mig, nej sgu, jeg fryder mig.

Lilla, en oplevelse du ikke kan nå

Jeg kan simpelhen ikke huske, hvordan jeg bar mig ad med at komme med til arrangementet. Men med, det kommer jeg. En kulinarisk oplevelse af de helt store, står jeg lige foran. Jeg glæder mig helt vildt og intet, intet skal afholde mig fra at deltage.

Restauranten summer af forventning. Det er et helt enkelt indrettet lokale, afdæmpet, roligt, men fantasktisk smukt. Varmt og indekommende. Ligesom aftenens hovedperson, en kok der gløder for sit fag, for sin kunst. For en kunstner, er måske mere, det han er.

Han er enormt charmerende og med en sjældent set venlighed, tager han imod. Man er i godt selskab, og læner sig veltilpas tilbage, hvis der ellers var noget at læne sig tilbage i. For det er der ikke. Vi står foran det fritstående køkkenbord, og følger med i udfoldelserne, mens han tegner, demonstrerer og fortæller. Levende. Glødende. Smukt.

Bagefter skal vi nyde. Alle er forventningsfulde og tændte. Vi er placeret ved smukt dækkede borde, og pludselig går det op for mig, at han har udset sig mig som medaktør, når han om lidt åbner for middagen, og byder velbekomme. Jeg bliver forfærdelig beæret og ikke spor skrækslagen, for han er venligheden selv, og får én til at slappe af og yde sit bedste, her som gæst, men jeg ville gå på tåspidserne hele dagen af iver, hvis jeg nogensinde skulle få mulighed for en workshop i hans køkken.

Han præsenterer en smuk likør i en douch lilla farve, og beskriver fremstillingen lige fra de duftende lavendelmarker i Provence til påfyldningen i de smukke flasker. Han hælder op i mit glas, og en liflig duft breder sig, men uheldigvis er mit glas revnet, så likøren løber ud på den smukke dug.

Han smiler bredt, slår det hen med en blid bemærkning, og vi starter forfra. Han løfter denne gang glasset op fra bordet, undersøger det, og hælder op påny. Denne gang holder det, og han rækker glasset frem imod mig, og jeg vågner.

Hvor var det bare tarveligt!