Vanvid venter?

Strikning er let. Der er ret og der er vrang. Det kombinerer man så på forskellige måder og får alt muligt ud af det. Det skulle efter sigende også virke afstressende. Ja tak!

Op af tasken stikker en kopi af en instruktion til et hulmønster, som bare er SÅ irriterende i sin konstellation af ret- og vrangmasker. Det virker ligetil og enkelt, men jeg kan altså ikke få det til at makke ret og det driver mig til vanvid. Derfor har jeg taget en kopi af opskriften, så jeg ikke kommer til at destruere originalen i arrigskab.

Jeg har lovet Bjørnen, at vente med aftenens problemknuseri. Ellers aner han, at dagens ret nemt kunne blive kiks og bananer. Altså gryder først - pinde bagefter.

Måske er der noget trylle-trylle, jeg ikke kender til?