Dagen har været god...
og intentionerne stadig de bedste. Jeg har købt øl og speltmel, og har tænkt mig at koge kaffen senere i aften, for det skal der også i maltbrødet.
Allerførst skal jeg ha' nedlagt den opvask, der simpelhen bare ikke vil forsvinde af sig selv, og lidt mad skal det vel også blive til. Lidt strik og tv ville hellere ikke være af vejen, så der er fuldt blus igen i aften.
I virksomhedssammenhæng så det ud som i går. Bare med en anden makker, men altså stadig to til at varetage tre mands arbejde. Men hele vejen var vi på sammen frekvens og fik gjort dagen god for virksomhedsbrugerne og sendte dem glade hjem.
Derfor gik jeg også glad derfra og cyklede ud for at købe lidt ind på vejen. Jeg var i et par Netto'er, et økologiske supermarked, men sandelig også i en af de cremefarvede livstilsbutikker med lysestager, notesbøger og pudebetræk. Jeg holdt mig på måtten, jeg købte ikke en eneste notesbog, selvom de var pæne og nedsatte.
MEN, jeg røg i med en lysebrun hørdug, der vil komme til at dække min bordplade på en lækker måde. Kanske den er et helvede, at stryge, men det ser vi på en anden dag. Lige nu nyder jeg den sprøde, glatte fornemmelse af nystrøget uberørthed.
Den var uimodståelig og billig, og jeg elsker billig! Før 639,- nu 100,-. Et jordfund, som min mor ville ha' kaldt det. Jep, dagen har været god.
6 kommentarer:
Sådan nogle butikker kalder jeg daf-butikker - eller overlægefruernes redning.
Men jeg kan hellere ikke holde mig fra dem og en hørdug i sådan en biks til 100 kroner, det er eddermame fantastisk.
Har du spædet til surdejen siden den blev startet eller er det først når den ikke bruges i ugevis, at den opgiver ævret?
Andrea
P.S. Meget øl til et brød, håber der bliver lidt at drikke også, den er sgu ok.
Venter spændt på brødet...... Flot og lækker dug - kan ikke slides op - bliver kun pænere efter hver vask
Guud, så skal jeg måske købe en til af de billige duge! Yrk, jeg har stået med guld i hænderne uden at ha' tænkt mig om. Kører lige en tur forbi imorgen og ser om der er flere.
Surdejen, Andrea, står og passer sig selv i køleren. Den skal kun spædes, hvis den ikke er i brug i længere tid.
Jep, meget øl, men også stor brød, så det skal i dejen det hele :)
Hørdug må godt være lidt krøllet :)
Den dej bliver vist et mesterværk, sådan som der bliver kræset om den...
Det er jo en helt krimi med det brød, bliver det bagt? hvordan kommer det til at se ud, blir det lige så godt som det dyre fra hvede pusheren? jeg venter spændt på svar, må følge med imorgen....
Nu må vi altså se dejen! Eller det dejlige brød! Lækker dug.Hør skal krølle! Ja og tøj, synes nogle- min søn ejer f.eks ikke et strygejern...
Send en kommentar