Purløg i blomst.

Min mormor havde haven. Morfar havde garagen, og bag den stod purløgene tæt hele sommeren. De stod strunkt, som mørkegrønne gardister med lilla huer. Og så smagte de forbandet godt klippet i småstykker over kartofler, tomater eller nykogte æg.

For et øjeblik siden stod jeg i mit køkken og slap af med en opvask. Pludselig ser jeg, at mine tyndbenede gartneriopdragede purløg blomstrer. Der er et mylder af knopper og et par stykker er sprunget ud. De er smukke og sarte, bevars, men der er ikke meget strunk gardist over dem, hverken i strå eller blomst.

Desværre er der i det hele taget, generelt for meget kameliadame i de der supermarkedspotter.