mandag den 18. juni 2007

Læsesal.

Jeg er, som tidligere nævnt, den lykkelige ejer af et styks punkteret cykel, og i går aftes lavede vi en aftale om, at Bjørnen ville sørge for, at den blev lappet i dag. Den aftale er røget ud med vaskevandet og lappegrejerne.

Det viste sig nemlig, at det var i dag og ikke som først antaget i morgen, at han skulle trække spørgsmål til den mundlige fysikeksamen, som er afsluttende og afgørende.

Adressen her, er nu omdannet til bibliotek og der arbejdes kocentreret og myreflittigt. Ind imellem bøger, notater og computer ligger en bog om papirflyvere. Gad vide om Danmarks elforsyning og aerodynamik hænger sammen?

Billederne har ikke rigtig noget med fysikopgaver at gøre. Det ene viser tydeligt, at naboens kaprifolier prøver at flygte over muren.

Det andet billede viser vejrsituationen omkring Christianshavn ved halv tolv tiden, hvor en mand med stor solsejlsviden kom forbi. Mødet med ham, håber jeg udmunder i noget stort og dækkende.

3 kommentarer:

marianne/københavn sagde ...

Ha ha....min datter lavede lige den omvendte af Bjørnen. Hun skulle til årsprøve i skrf. samfundsfag. tager ind på skolen sætter sig i salen. undre sig da godt nok at 15 min før eksamenstart er hun den eneste der sidder der. En person kommer forbi og spørg hvad hun laver; venter på eksamen..... som altså først er imorgen...... Teenager

Husejer sagde ...

Papirflyvere er klassisk fysik ;) Håber det går ham godt. Og imens må du så gå?

Et stort og dækkende solsejl lyder fedt. Jeg overvejer et til min terrasse.

Er især vild med sejlsportsagtige fittings til at fastgøre sejlet med.

Sifka sagde ...

Marianne:Åh nej, for tidligt er næsten værre.

Andrea:Jeg håber også. Nej, vi kan godt være i stue sammen, også selvom der læses.

Jeg tror at de finder en god løsning til os. Jeg glæder mig til at vi alle kan undgå at få blødkogt hjernen.