torsdag den 12. juli 2007

Gardenparty.



Strikkepinden blev byttet uden ballade og bagefter kørte jeg ud til min kollega, som havde inviteret på eftermiddag i hendes have.

Vi sad under pavillion, svøbt i tæpper og mæskede os i te og jordbærkager, lækkert brød med ost og marmelade. Det var enormt hyggeligt, selvom vejret var kedeligt igen i dag.

Efter det fornuftige og søde, delte vi en øl eller to fra Ølfabrikken. Det smagte godt, som meget dansk øl efterhånden gør.

Vi fik sludret og pludret, men også talt alvorsord og om arbejdet vi har fælles. Selvom jeg har ferie, var det i orden at komme ind på emnet i denne sammenhæng.

Da det blev tid til, at køre hjem fik jeg cykelkurven fyldt op med rabarber og friskfangede krydderurter, hvilket jo glæder et madøre som mig rigtig meget.

Nu står salaten fra i går på pladen og tempererer lidt. Jeg har vendt en god portion rejer ned i, og så skal den spises med skivede boller og koldt smør til.

5 kommentarer:

Natmaleren sagde ...

Mmm det lyder til at have været en dejlig dag. En kurv fuld af friske krydderier er heller ikke det værste der kan ske:-)
Ha en rigtig god aften.

Sifka sagde ...

Tak i lige måde, Judith. Jeg har allerede planer for urterne i morgen:)

lifeondyssen sagde ...

Sikke en lækker råhygge dag og en kurv med friske krydderurter og rabarber en skøn gave ;o)

Andrea sagde ...

Sådan skal en ferieeftermiddag bruges og skønt med den madøregavekurv.

Anonym sagde ...

Det er jo præcis sådan man skal fordrive en lidt kedelig dag, med et ender den jo med at blive aldeles herlig:)

Arj altså, nu mindes jeg igen om de rabarber, har ingen i haven selv men rigtig mange herinde har bagt lækre kager med dem, og det MÅ jeg jo også smage:)