fredag den 6. juli 2007

Natbageren.

Hertil morgen stod dette dejlige brød på køkkenbordet og tilbød sig morgenbr.., nå nej brunchbrød.

Jeg havde en forestilling om at skulle ud af fjerene allerede klokken 7, og jeg var da også oppe og vende, men måtte lige... Man har vel ferie.


Natbageren kan jo ikke lade vær' med at putte usædvanlig ting i brødet og denne gang faldt valget på italienske syltede sortkirsebær og en håndfuld opblødte rosiner. Dertil et skud kardemomme.

Ellers var det bare de sædvanlige ingredienser der var på spil: surdej, lidt gær, salt, honning (uhh, den er snart slut..), blandet hvedemel, vand, en sjat øl.


Brødet er fyldigt, velduftende og smager godt. Vi spiste det med ost og hybenmarmelade. Ved marmeladen trådte kardemommen især i karakter.


2 kommentarer:

Lene sagde ...

Dine brødbeskrivelser er så skønne, mums. Boede jeg i nærheden af dig, så var jeg smuttet ;-)

Sifka sagde ...

... og velkommen ville du være, Lene:)