fredag den 6. juli 2007

Ophold og nydelse.

Det startede sådan set igår aftes ved nitiden. Pludselig skulle der skiftes grus i kattebakken, den skulle vaskes af og så lige gulvet med. Regnvejrsfrustration.

For ikke at blive grebet af denne tilstand igen iaften ved nitiden, gik jeg derfor igang, på et mere almindeligt tidspunkt for den slags, og tog hele badeværelset.

Bagefter kastede jeg mig over komfuret og køkkengulvet. Støvsugede og skiftede sengetøj og vandede blomster.

Veltilfreds står jeg i køkkenet og spiser resten af kartoffelpizza'en, og skyller efter med et glas 'Gåsehvid'.

Jeg nyder at regnen holder pause og lytter til solsorten der fløjter i gården. Er det mon den samme som blev drevet ud af tidsfornemmelsen, da der var stærkt oplyst på byggepladsen 24 timer i døgnet, således at den stakkel sad på muren og sang mod lyset døgnet rundt?

Tænker på det nydelsesbad jeg skal ha' senere på aftenen inden sengetid, hvorefter jeg skal gasse mig med bog og rent sengetøj.

Passerer værelset og opdager, at jeg ikke er den eneste der nyder. Nattegudinden er kommet mig i forkøbet og har allerede indtaget pladsen på den knitrende dyne.

Ih, altså!

5 kommentarer:

Andrea sagde ...

Hvor er gudinden dog et bedårende dyr! Er hun kulsort uden så meget som en hvid plet?

Respekt for rengøringsindsatsen, men når der nu ikke er andet at lave...;)

Spiser også genbrugs kartoffelpizza, må sige jeg er stærkt tilfreds med den og gerne laver den igen.

Anonym sagde ...

Du godeste en rengøringsiver!!!
Der er næsten ikke noget bedre end rent sengetøj!Bagte forøverigt dne parmesan/oliven muffins igår..HIT !

Sifka sagde ...

Andrea Husejer: Kartofflepizza rocks! Gåsehvid ligeså.
Nyx er kulravende pånær 5-6 hvide hår omme i nakken. Jeg tror jeg en dag vil blogge hendes historie.

Rengøringsiver, arghh, jeg må ud i morgen!

Losarinas mor:Glæder mig at I kan bruge mine skriblerier og opskrifter:)

Regitze sagde ...

hvor er Nyx flot! Misse går og tror, hun er sort, men hun er bare mørkebrun med striber.

en af fordelene ved katte på land er fraværet af kattebakke..

Marianne sagde ...

Hvor er det dog en smuk kat.

Det er så dejligt at have taget en god tur med rengøringen og rent sengetøj, er det bedste