onsdag den 11. juli 2007

Opskrift på 2. gang.


Smelt ca. 50 gr smør og tilsæt ca.1 dl mælk. Rør ca. 25 gr gær ud i mælkesmørblandingen og tilsæt 1 æg, lidt salt og ca. 1 spsk sukker, samt strimlet citronskal. Æltes sammen med ca. 250-300 gr hvedemel.

Rulles ud på bordet og lemoncurd smøres ud over. Drys med rå kanel og rul dejen sammen ligesom til roulade, på den korte led. Skær ud i passende stykker (ca. 12 stk.), det er lettere klæbrigt, men til at håndtere.

Stilles på bageplade med bagepapir. Efterhæver og smækkes ind i en 200 grader varm ovn. Bages i ca. 15-20 minutter. Jeg startede med 10 minutter og satte derefter uret på 5 minutter og sluttede vistnok med 3 minutter.

Når de ikke er hysterisk varme, pensles de med 100 gr smeltet hvid chokolade og drysses med strimler af citronskal.

2 kommentarer:

Tina sagde ...

Hvad er lemoncurd??? *håber ikke jeg spørger dumt*
De ser lækre ud, især med det hvide chokolade ovenpå ;)

Lise sagde ...

Griner, jeg var også på vej herind for at spørge om det der lemoncurd. Men jeg venter bare og ser hvad blogejeren svarer dig :o)