mandag den 23. juli 2007

Tidlig opstart med nedtur.

Det er nu ikke fordi, at jeg synes, at jeg har snuet mine feriemorgener væk, men da mobilen hylede 'ud af fjerene' signalet, tidligt i morges, føltes det nu alligevel forkert. Men op og afsted kom jeg i god ro og orden. Jeg huskede endda regntøjet.

Et ringe fremmøde på Instituttet bevirkede, at jeg kunne afspadsere, så jeg fik en ekstra tidlig tidlig dag i dag.

På vej mod hjemmet lagde jeg ruten omkring Blockbuster, og tog en lille håndfuld DVD'er med i tasken. Bagefter købte jeg også lidt ind. Tra la la la.

Hjemme i hytten måtte jeg lige checke mail og blog, og faldt så over Mogens Madkulturs udskejleser. Dybt inspireret måtte jeg afsted igen for at støve nogle sol- og hindbær op, hvilket viste sig at være umuligt i dag, så jeg returnerede skuffet hjem.

Nu har jeg i dyb frustration, kastet mig i sofaen med strikketøj og kat, for nu skal der ses film. Nemlig. Så må jeg løse likørproblemerne senere.

3 kommentarer:

Husejer sagde ...

Åh nej, ingen bær, jeg skal på jagt i morgen, håber du har held, jeg tror der er noget selvpluk her i nærheden, måske også et sted på Amager?

Sifka sagde ...

Andrea Hus: Ingen selvpluk her i nærheden. Jeg kunne bestille hos grønthandleren til 50 kr pr bakke, så det udsatte jeg lige. Nu har jeg vendt tankerne mod limoncello.

Frosne hindbær kan vel gå an i en snæver vending og så må jeg jo være vaks ved solbærlågen næste år.

Marianne's mening sagde ...

Det var da en rolig måde at state på efter en ferie at kunne gå noget før.

God arbejdslyst