søndag den 16. september 2007

Aakirkebybrød.

Nej, hvor det var ved at gå galt i går. Først troede jeg at surdejen, der skal gå i arv i generationer, var afgået ved døden, fordi jeg havde negligeret den i et par uger, mens jeg solede mig i sucessen med at frembringe herligt brød bagt på gær alene.

Den blev reddet ved kunstigt åndedræt og indgik i Aakirkebybrødet, som jeg slog dej op til i går sent på aftenen.

I morges, var den hævet fint op, og jeg delte den i to, som blev fordelt i hver sin brødform til efterhævning. Så slog det mig, at jeg i min iver for genoplivning og redning, havde glemt at tage dej fra til næste bagning.

Så måtte jeg totte lidt fra hist og pist og røre det ud med nyt mel og vand. Aakirkebybrødet blev derefter bagt, og resultatet er blevet to smukt marmorerede brød med god lugt.

Surdejen står nu genopstanden, trygt og godt i sin krukke i køleskabet og bobler.

2 kommentarer:

judith sagde ...

Jeg lærte i tidernes morgen at strø grovt salt over surdejen når jeg havde taget fra til ny omgang. den kunne holde siig i månedsvis i køleskabet.
Dine brød ser rigtig lækre ud:-)

Lene sagde ...

Som du kan beskrive glæden ved hele brødprocessen, tak :-)