Æbler med maner.
Fedt er det, at stå lørdag formiddag i Kildebrønde Frugtplantage og sætte tænderne i efterårets første saftige, sprøde æble.
Det var virkelig æbler med maner, så jeg glemte helt mine og lod Marianne trække rundt med vogn og spande.
Vi blev beriget, men også belært, fordi vi uforvarent var kommet til at få lidt kvist med på et enkelt æble eller to. Det må man ikke, for næste års frugter sidder allerede klar og gemmer sig.
Derude blandt alle æblerne, fik Marianne opklaret mysteriet om mig og Al Pacino, og jeg fik historien om Marianne og historie.
Her fremover vil, hvert glas æblemarmelade fortælle en anden historie, nemlig den om vores fælles udflugt i æbleplantagen på denne første dag i efteråret.
6 kommentarer:
Mine tænder begyndte at løbe helt i vand. Hvor ser de gode ud de æbler og tænk at sætte tænderne i dem, uhmm..
Det lyder som en rigtig hyggelig tur med Marianne
Spændende, det er ikke hver dag man får sådan en mulighed. Jeg er spændt på, hvad æblerne bliver brugt til :-)
Kildebrønde - der har jeg spist mange æbler fra og jordbær og.....
Jeg fär lidt hjemve.
Laila i Schweiz
Uhm jeg glæder mig til at se en god æblemarmeladeopskrift på skrift, mine æbler er nemlig ikke plukkeklare endnu
God idé at tage til en selvpluk-plantage! Jeg får lyst til varm æblekage, når du fortæller - med kanel og nødder.
Hej Laila og velkommen. Jeg ville da gerne sende dig et æble eller to, men det nytter jo ikke for friskheden ville jo være fordampet inden det nåede frem.
Marianne* Jeg nyder også at sætte tænderne i, så tænderne løber i både vand og saft.
Hanne, Lene & Madame* Åh ja kanel og nødder. Vi må se hvad jeg finder på.
Send en kommentar