lørdag den 6. oktober 2007

En boglig skuffelse.

Jeg vil ikke give mig i kast med at skrive en egentlig boganmeldelse, men Madame spurgte til min skuffelse over Renée Toft Simonsens første roman for voksne.

'Tirsdag formiddag' er den første bog jeg har læst til ende i meget lang tid. Jeg har en eller anden slags læseblokade for tiden, men nu lader det til, at den er ved at være ovre. Heldigvis, for jeg elsker at læse og plejer normalt at sluge den ene efter den anden. Både papir- og lydbøger.

Bogen var en skuffelse. Hun skriver godt, men jeg troede, at jeg skulle have uddybet, hvordan det er at leve med en angstneurose og måske også tilegne mig noget viden om, hvordan man kan slippe ud af en sådan. Mine forventninger blev desværre ikke indfriet og sådan, som jeg læste den, var angstproblematikken nærmest en biting, og dette blev selvfølgelig hovedårsagen til min skuffelse.

Har man en anden tilgang, er det sansynligvis en god bog.

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var interessant at høre, Sifka. Dine forventninger har måske været, at det mere var en håndbog end en roman. Og måske er det journalisternes 'skyld', at vi troede, bogen også ville give svar.

Kontorchefen sagde ...

Det kan godt være hun ikke skriver godt, m e n det er da et fedt foto du har taget....