Bekendelseskulør.
Det er ikke altid, at tingene bliver som først antaget. KylleiKarry er blevet udsat til i morgen, og skal således gøre det ud for valgflæsk. Hertil aften tager vi en bid græskarbrød og indvier juleteen. Det er fint nok for os.
Grunden er til dels, at min lille cykeludflugt alligevel var lidt for frisk, så nu er der dømt sofa for resten af pengene.
Jeg må samtidig bekende kulør, for der røg altså også et par nøgler rødmeleret sokkegarn, samt et stort nøgle Kauni i røde kulører med hjem fra den lille gode garnbiks. Det skal bruges til lune sokker og halstørklæde til mig. Jeg synes så godt om den grå halsklud, jeg strikkede til Bjørnen, at nu vil jeg også ha' en, bare knap så lang.
Så nu trækker jeg mig tilbage til sofahjørnet til et sokkestudie i rødt. God aften!
2 kommentarer:
Ak ja sån kan det jo gå. Nu må du nyde din aften med det nye flotte garn. Og så held og lykke med kyllen i morgen. Pas nu på dig selv og dit stadig lidt skrøbelige knæ. Med venlig hilsen fra Løven
Godt at garn ikke vejer så meget at det kan belaste knæet. Dejligt at høre at det gik godt. Så er der måske dømt valgaften med strikketøj i aften ? Uha det bliver spændende.
Send en kommentar