Fårenes gedemarked.

Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg hvert år skal en tur omkring Sjællandske fåreavleres julemarked i Remisen på Østerbro.

Der er uld i lange baner garneret med ost og pølse. Her kan man finde de lækreste ting fremstillet i uld fra forskellige fåreracer, og der er lige fra det blødeste bløde til det mere hårdføre.

Tidligere, når jeg har været her, er jeg sluppet derfra med lidt uld til filtning, et par mønsterstikkede handsker eller luffer og 4-6 par alpacauld-sokker i forskellige farver.

Det gjorde jeg så ikke i år.

Det hele begyndte med at jeg der, hvor jeg plejer at købe året luffer, fandt ud af, at man havde besluttet sig for at lukke og slukke. Den var værre, for hver år har jeg stået dér og drømmende befamlet stedets lækre trøjer, og nu skulle det pludseligt være slut. Trøjerne var ovenikøbet sat ekstra ned i samme anledning.

Jeg måtte lige prøve en enkelt eller to, og den der sad på ginen, var jo så flot. Og den passede mig perfekt, havde et nydeligt mønster, og jeg får jo aldrig strikket sådan en trøje selv. Det endte med at vi handlede, og så burde jeg vist være gået hjem, men det gjorde jeg ikke.

Jeg tullede rundt, og stak næsen frem mellem kurve og stativer. Fandt noget herligt flerfarvet uldgarn, som garanteret kunne gå an til en sweater til Bjørnen. Måske endnu en Cobblestone?

Her tog de ikke kreditkort, så jeg måtte lige rende en tur hen til nærmeste hæveautomat. Det passede fint med at turens primære formål, var noget med motion for knæet, som om en uge skal igang igen på fuld skrue.

Vel tilbage ved disken faldt mit blik på endnu en gine. Der var lidt ventetid, og jeg måtte lige hen og pille lidt ved den mellembrune trøje med en mørkebrunt halstørklæde, som ved nærmere eftersyn viste sig at være en slags hætte-tørklæde, der var knappet fast til trøjen. Enormt smart.

Nu blev det min tur, og selvfølglig spurgte jeg til trøjen på ginen. Den bliver vejet og udregnet i hjemmetdyrket uldgarn, og det gik hurtigt op for mig, at jeg igen lige måtte en tur hen til pengeautomaten. Jeg hævede fornuftigt denne gang.

Da jeg returnerede, fik jeg kigget på fine knapper i forskellige former og træsorter, og jeg fandt nogle, der vil passe mig i længere tid end de ellers så fristende runde i blåregntræ.

Egentlig havde jeg i tankerne lagt garnet til en eventuel Cobblestone på is, men det gik over da jeg fik øje på en meget flot sweater med et fint snoningsmønster. Det er jo så rart at strikke til Bjørnen, og han vil garanteret blive glad for sådan en snoet én.

Nu var det tid til at stoppe. Jeg tog lige nogle billeder, mens mine indkøb blev pakket ned i poser, betalte de venlige ulddamer, som har klappet de får, der har leveret ulden til mit garn, og gik derfra efter en melding om, at nu måtte jeg vist hellere gå hjem.

Det gjorde jeg også næsten. Jeg slog lige et sving forbi et sted, hvor der var nogle muleposeformede tasker, der mindede meget om gobelin, men jeg holdt stand, og gik derefter direkte ud til den ventende cykel med dagens bytte.