onsdag den 21. november 2007

Kasseklar.

Den har nu stået på stuegulvet i nogle dage. Kattekassen.

Nattengudinden ignorerer den totalt. Håber vel, at den forsvinder.Nattegudinden har en tid hos dyrlægen, men hun ignorerer det. Så glemmer vi det nok. Håber hun.

Nattegudinden er ikke den type kat, man lige i forbifarten grabser op i favnen og slæber rundt på. Hun accepterer det kun lige engang imellem!

Når hun skal i kassen, hænger vores nerver udenpå, og næseborene vibrerer som hos nervøse, fuldblods araberheste, for hun vil ikke. Gjorde hun så bare modstand på kattemåden med klør og tænder, men nej, hun smider pelsen samtidig med, at hun klamrer sig til uldtæppet, og piver ynkeligt.

Det går lige i hjertet, og vi piver lystigt med, men det skal være slut nu. Idag vil vi opbygge en facade af ro og afslappethed, og så spadserer hun selvfølgelig direkte ind uden ballade og jammer. Klart.

1 kommentar:

Deborah sagde ...

Aldrig i livet!;-) Jeg havde en stor dejlig hankat på 8 kilo, som jeg måtte snyde det bedste, jeg havde lært for at få ham i kassen. Ikke sjovt! Han havde nær slået dyrlægen ihjel, når vi endelig nåede så langt. Det var langt, langt fra at være "en skovtur".

Mit tip: stil kassen på højkant med døren åben. Tag hende op, og lad som om, du bare vil nusse hende, og så ned i kassen - bagende først naturligvis. Og så smækker du lågen. Det virkede for mig!!!