lørdag den 10. november 2007

Paddeplimmelim.

Jeg har sat mig tilrette og kort tid efter kommer trangen over mig. Kæmpeskildpadden står klart og tydeligt i sanseapparatet.

Jeg var tidligere på dagen kæphøj og bedrevidende. Behøvede ikke at købe den slags med hjem. Jeg mærkede endda efter flere gange, om der nu ikke var et eller andet, som skulle ned i kurven. Men nej!

Kattemaden, katte ville vælge, skulle eftersigende være tilsat nikotin og dermed gøre kattene afhængige. Jeg ved godt, at chokolade i sig selv er alvorligt afhængighedsskabende, men er der mon derudover tilsat et eller andet finurligt bare for en sikkerheds skyld?


3 kommentarer:

Helle sagde ...

jeg er faktisk helt sikker på, at der er tilsat "noget" til de skildpadder, det kan ikke kun være lækkersult.

Kagekonen sagde ...

Ja, det er da sådan det hænger sammen. De har kommet "noget" i skildpadderne, for at få os til at købe flere ;-)

Hvor er jeg dog glad for at du er på benene igen, men husk nu at starte langsomt.

Lene sagde ...

Dejligt at læse, du nu kan bevæge dig omkring, men de der skildpadder, de smager ikke godt, vel?