Vintervejr og ve.

Så ser man mig gå ud i køkkenet på den overskudsagtige måde efter at have fået en kommentar om, at i morgen er det hele meget bedre. Og selvfølgelig passer det. For i morgen er det fredag, og når jeg officielt raskmelder mig efter en måneds fravær, kan jeg holde weekend.

Overskuddet holder sig friskt helt ud i køkkenet. Jeg griber fat i opvasken, og det går godt indtil den sort gryde står for tur. Den skal vendes og drejes, og plask, har jeg hældt vand ud over det hele.

Tillad mig at lufte ud. Jeg elsker vinterens kulde og frost, men min hud, knogler og muskler er indrettet som hos en trækfugl, så om vinteren er jeg totalt fejlplaceret her oppe i det kolde nord.

Min hud bliver som pergament, der revner lystigt ved først givne lejlighed. Det bevirker også at jeg smider med alt. Leddene vrider sig under slidskader, og musklerne vræler af udmattelse på grund af de lavere temperaturer. Jeg burde starte min dag med en snaps på sengekanten, men jeg har i forvejen svært ved at spise om morgenen, så intet er mig fjernere end at nedsvælge noget som helst.

Tilbage fra optørring af køkkengulv opdager jeg en mail om nogle bøger, jeg venter på med længsel. Tidligere på dagen fik jeg overraskende nyheder om, at bøgerne var klar til afsendelse, og det var faktisk en hel måned før beregnet. Den nye mail fortalte og informerede desværre om fejl og mangler, så nu er leveringen udsat.

Før vi vender os fra ve og klage og går over til fredagsforventning, vil jeg afslutte med en opdagelse på Bjørnens Brosten. Huller!

Det er det dér wrap and turn, der er noget kludder med, men jeg piller det IKKE op. Tror jeg. Jeg skal nemlig wrappe og turne nogle gange endnu og, så finder jeg måske ud af at gøre det rigtig. Så måske, og dog?

Nå, nu er maden også brændt på! Nej, jeg driller, og da fredagens friske lys nu kan anes i horisonten, holder jeg lige fast i den dér kommentar, og går direkte til makronerne.

God aften til alle!