Atter reol.

Da min aften var ved vejs ende i går, gik det op for mig at jeg ikke anede om jeg skulle møde tidligt eller silde. Jeg ville helst silde, men det blev altså tidligt, og det betød tidligt fri på en fredag. I den ende er det jo fint nok.

Jeg fik ordnet noget indkøb på vejen hjem, hvor jeg besøgte et supermarked med økokød på tilbud, samt en ordentlig hane til det halve. Hjem med det og på køl til senere brug.

Så blev jeg ramt i nakken. Hårdt. Noget i min periferi gør mig ked og åbenbart så meget, at jeg har taget det med hjem. Der var kun et at gøre. Jeg måtte have mig en morfar nede i det grå dyb.

Der var en del støj på senderen, mens jeg lå dér, men jeg bed tænderne samme og tog mig den slapper, der skulle til. Støjen stammede fra Bjørnens udskejelser med det næste reolsæt, og nu er han ved at lægge sidste hånd på, så jeg kan muntre mig op med at rokere rundt med tallerkener, krus og kopper.

Endnu en låge er åbnet.