torsdag den 6. december 2007

Eskursion.

Efter at have nedslidt dækkene på jobbet røg jeg i feltstøvlerne, fandt fuglekikkerten frem, tog i Magasins julestue, og kiggede på julefugle. De var dævlendølme dyre i betragtning af, at de havde mellemtykke nylonkostehår som haler. Farven var ellers perfekt, men halerne var helt forkerte, så valget faldt ud til isbjørnenes fordel, men mere om det senere.

Jeg er nemlig både træt og sulten. Jeg vil have gouda med ged, gouda med brændenælde, morbier, herregårdssalat og lammerullepølse. Hvor er det dog heldigt, at det lige præcis er det, jeg har med hjem i posen.

Om lidt går jeg i køkkenet, pakker grøntsagskassen ud, venter på Bjørnens hjemkomst og så skal vi spise.

2 kommentarer:

Natmaleren sagde ...

Den pose indeholder mange gode ting, jeg sidder og bliver helt lækkersulten:-)

Anonym sagde ...

Der er fine fugle med flotte haler i Notre Dame.