Et glimt.

Et styks barn og pædagog hænger ud i sofaen. Et styks barn har et selvklæbende hjerteklistermærke på blusen og siger:

"...og når min mor og far så kommer, så bliver de SÅ glade når de ser hjertet!"

Pædagogen bliver et kort øjeblik kuldsejlet af overbevisningen og spørger et styks barn:

"Nåe, tror du virkeligt det?"

Et styks barn ser direkte på pædagog og siger:

"Ja!",

hvorefter pædagog, der lige i det øjeblik, for en kort bemærkning, ryger på auto og siger ud i den bare blå luft:

"Tror du de bliver helt ekstatiske af glæde?"

"Ja!",

svarer et styks barn igen. Prompte.

Snakken kører videre af helt andre spor, og efter flere minutters samtale skal der ryddes op og sættes punktum for den oprindelige snak, og pædagog spørger derfor:

"Ved du egentlig, hvad ekstatisk glæde betyder?"

Et styks barn hopper ud af sofaen, indtager hele lokalet i en stor bue med forklaringen flyvende som en lysende komethale efter sig:

"Det er når man bliver såååå glad, som heeeeele vejen rundt om jorden og heeeeelt til måååånen!! Så glad bli'r man!",

slutter et styks barn og lander i sofaen, hvor pædagogen eftertænktsomt samtykker,

"Ja, det må jeg sige, det vidste du godt."