Luciaglimt.

Lyset i mørket. Luciaoptoget med de fine barnestemmer, synger sig vej gennem den mørktlagte institution. Forældre sidder med blanke øjne og forventningsfulde søskende, overvåger nøje om det hele går for sig på samme måde, som da de selv deltog. Og det gør det.

Der bydes på æbleskiver, glögg og klementiner, og der dufter godt overalt. Røde kinder og stjerneglimt i øjenene. Klokken sytten er det slut, og de pyntede borde ryddes væk, men et fyraftensmøde venter inden personalet, kan gå hjem.

Da jeg var en lille Sifka med langt gyldent hår, gik jeg engang Lucia for min mormor og morfar. Min søster havde syet kjortel til mig, hun flettede mit hår og satte adventkransen på mit hoved og tændte lysene. Bakken med kaffetår og lusekatten skulle bæres ind i soveværelset, mens jeg sang med en lille spæd stemme.

Mormor og morfar blev glade og overraskede, for vi fulgte svensk tradition, og var derfor meget tidligt på færde. Siddende på sengekanten kunne jeg dyppe i mormors kaffekop, og suge den sødbitre kaffe ud af den gyldne lusekat, der duftede af safran.

Jeg har elsket Luciadagen lige siden.