Stads i stuen.

Lyskæderne er kommet op og karruselhesten springer nu i rødt skrøbeligt selskab. En enkelt af de sarte gled fra mig, og jeg slap alt, lukkede øjne og ører og beredte mig på lyden af knust glaskugle, da en laverehængende gren afværgede situationen.

Opvasken venter stadig, dog nu i baljen. Vasketøjet er lagt i maskinen, men mangler sæbe og startskud. Nu sætter mørkningen imidlertid ind, og jeg vil tænde for stadsen, så når jeg nok endnu et stykke.