Tøm en biks.

Da mørkningen begyndte at lægge sig for alvor, blev jeg hentet og bragt til en større svensk møbelforretning. Jeg måtte bare have flere reoler, og Husejer stillede sin kraftanstrengelse af både bil og fysik til rådighed. Og mange, mange tak for det.

Spørger man Husejer, vil hun uden blusel påstå, at jeg købte så meget, at personalet kunne lukket og slukke, da vi var gået, for der var ikke mere tilbage at sælge.

Vi støvede også lidt rundt imellem underligt julestads, såsom sorte uldnisser og kunstige julestjerner i besynderlige farver. Heldigvis fandt jeg en lille pakke med mørkerøde filthjerter og to små julebukke, der så gerne ville med mig hjem. Så lykkedes det igen i år at redde et par stakler fra glemsel og hån.

Husejer har på egen blog berettet om hendes problemer med at komme igennem kassen, fordi disse som regel bryder samme, når hun stiller sig op i køen. Den forbandelse fik jeg ophævet i dag, for vi røg nemt og ubesværet igennem. Tilgengæld var der problemer i parkeringskælderen, idet at der hele tiden var biler der partout skulle bakke ud foran, når Husejer kom trillende med den tungt lastede indkøbsvogn. Jeg selv sprøjtede afsted i fortrop og havde ingen problemer.

Bilen blev lastet, mens jeg stod og gloede på, og var dybt imponeret. Jeg havde, indtil lastningen var overstået, ikke haft den fulde tiltro til at det hele kunne være der, men det gik fint, og havde der været varer tilbage i biksen, havde der også været plads til det.

Vel hjemme var Bjørnen på forhånd adviceret og stod klar. Husejer kørte hjem til sine små grå, og underboen gav flinkt hjælp til slæbet op af trapperne. Og mange, mange tak for det.

Nu står, og ligger der pakker overalt, men låge tre er åbnet, så nu må vi se, hvad der videre skal ske.