søndag den 30. december 2007

Udsalg.

Jeg kan altså ikke finde ud af både at købe ind til lækker nytårsmiddag og gå på udsalg samtidig. Det er for modsætningfyldt. Chokoladen var på udsalg, så der passede tingene sammen, men i køkkenafdelingen gik jeg død, og kunne ikke skelne den ene stegepandes forskel og fordel fra den andens. Opgav.

Lod bekvemmeligheden vinde, og købte ind i det lokale supermarked. Det var dumt, men så kan jeg vel lære det til næste gang. Mærkværdigvis kunne jeg få både æggehvider og champagne, men avocadoerne var hårde og ubarnhjertige som kanonkugler. Krydderurterne var repræsenteret af potter med halvvissen koriander og dild i så små samlinger af kviste, at det var latterligt. Min egen skyld, egen skyld.

Nu bliver det, som det bliver, og det bliver vel også godt nok, men er godt nok, nu nok? Vi får se.

3 kommentarer:

Zette sagde ...

Jamen, i morgen er der da atter en dag søde Sifka. Og butikkerne har åbent!

Sifka sagde ...

Jamen, kunne jeg blive fri for at rende i morgen, ville det være så godt:)

Lene sagde ...

kære Sifka, jeg går også død hvis der er udsalg, så jeg føler med dig.