fredag den 4. januar 2008

Farveladeleg.

Jeg må have drømt så højt, at Liselotte også kunne høre det. Nu skynder jeg mig i bad, tager derefter opvasken, sætter tøj og dej over, og styrter ud i det grå, og køber ind til hele weekenden. Små nemme, overskuelige retter, der ikke tager for lang tid.

Dejen er begyndelsen til det helligtrekongersbrød, som det bliver til i år. Nogle gange laver jeg en kage, men denne gang altså et brød med én slags frugt, én slags nødder, eller kerner og ét slags krydderi.

Det er ikke fordi jeg er troende, men i min familie har vi altid sagt farvel til julen til helligtrekonger, så det har jeg taget med mig og tilføjet mine egne traditioner. Fra Italien tog jeg La befana med hjem, og introducerede skikken for Bjørnen, da han kom ind i mit liv. Nu kan man jo ikke længere kalde ham et barn, men måske falder der en gave ned alligevel?

Nu er det så heldigt, at hytten her ikke vælter sig i juletræ og masser af pynt, så jeg regner med, at jeg kan pakke julen ned, når jeg ind imellem skal strække ryg og hvile øjnene fra farvelegen.

Tusind tak, Liselotte, YMMD.

2 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Selv tak og rigtig god fornøjelse - man bliver aldrig færdig ;-)

Anne sagde ...

Glæder mig til at se resultatet af dine anstrengelser, Sifka :-)

Og så lige tak for reminderen om Hellig Tre Konger, jeg må slå et brød op.

Go' og hyggelgig fredag til dig...