torsdag den 31. januar 2008

I stormly.

Jeg har været til min første aftenstrikseance i denne lille gode biks, hvor jeg fik god hjælp til at komme i gang med min udgave af Mitered Mittens.

Lige ankommet stod jeg så der, og vidste ikke rigtigt, men heldigvis blev jeg genkendt af en anden blogger ,og så gik det hele lidt nemmere.

Og for Søren, et selskab jeg var havnet i! De kunne rubbe pindene og slyngede om sig med navne på modeller, garn og forhandlere, så det var en lyst. Jeg sugede til mig, så godt jeg nu kunne. Jeg skulle både koncentrere mig om strikketøjet, få dumme fingre til at makke ret og følge med i samtalen, som der også var godt gang i. For folk, der kender mig lidt nærmere, vil dette komme som en overraskelse, men jeg var faktisk tavs i længere perioder.

Jeg var kommet sådan lidt mangelfuldt hjemmefra, men det gav mig mulighed for at investere i et sæt af de ekstra lækre strømpepinde og lidt garn til supplement.

På sin vis var dette en af de her grænseoverskridende handlinger, som jeg er begyndt at begive mig ud i, og jeg er glad for, at jeg gjorde det, og lur mig, om jeg ikke møder op til den næste omgang aftenstrik, som bliver afholdt den 21. februar klokken 18.00-21.00. Kig forbi, det er skisme hyggeligt.

8 kommentarer:

Mie sagde ...

Sikke en masse inspiration her på din side. Det kribler og krabler i fingrene, og jeg er død-misundelig på din strike-inspirations-café :-) Dit tørklæde med spidserne er vidunderligt. Kan jeg mon lokke lidt anvisninger ud af dig ?
Tanker Mie

Mie sagde ...

strikke..... ikke strike - selvfølgelig - jeg var lidt for hurtig på tasterne

Sifka sagde ...

Hej Mie. Tak for roserne og velkommen til. Spidserne er lige her: http://himmelsehavet.blogspot.com/2008/01/en-lille-spids-til-halsen.html

God fornøjelse:)

Anonym sagde ...

Jeg besoegte Bette Design da jeg var i DK i November.Tilbragte en meget hyggelig time der og koebte selvfoelgelig noget laekkert garn.Desvaerre kunne jeg ikke komme til strikke cafe, da jeg havde en aftale den dag, maaske naeste gang jeg er i DK!
Ann i Vancouver

Anonym sagde ...

Sifka, jeg går straks i gang med at få en afspadseringsdag d,21-2...for det lyder hyggeligt

Anonym sagde ...

Jeg vil forsøge at plotte det ind i min kalender og hvis alt går op i en højere enhed......

Sanne B. sagde ...

Det var bare så hyggeligt at møde dig IRL og jeg glæder mig til vi ses igen.
Godt at du har købt de gode pinde til dine ømme hænder. Man skal være god ved sig og ha' ordentligt værktøj. Det kan godt betale sig lige at gi' de ekstra penge.
Håber vi ses d. 21.2. Har lige en logistisk opgave omkring mandens aftenvagt og børnepasning, men jeg håber det går op i en højere enhed.
kh
Sanne B

Anne sagde ...

Hvis bare ikke der var så langt til København...