Kampen om moppen.

Turbobjørnen slog til. Jeg fik ikke en finger til jorden, før han havde spænet rundt med sluger og moppe. Jeg ved godt at det lyder utopisk, men det sker altså ind imellem, at noget vist tager ved ham, og så giver han sgu en hånd med, så det rykker.

På et tidspunkt havde jeg sneget mig til moppe og spand, men straks kom han farende, og tog over. Jeg prøvede at appellere med et eller andet om, at jeg ææælsker at vaske gulv, men blev affejet med, at det gør han også. Ja, jeg ved det godt. Det lyder underligt.

Til beroligelse kan jeg fortælle, at der også er utallige tilfælde, hvor man skal både råwe og gentage mange gange inden, at der sker noget af betydning. Og lur mig lige, om han ikke vil refere til denne dag i meget, meget lang tid. Joda, han spiller sine kort med omtanke.

Men underligt eller ej. Nu kan vi læne os tilbage i det ajaxduftende hjem og imødese en frisk uge, der rummer både arbejde og skolegang.