Kød i mørke.

Efter at jeg havde tusset rundt og lavet ingenting, blev det tid til den sorte gryde. Jeg havde købt kød til osso buco, og det var min oprindelige plan, at det skulle stå og simre noget tidliger end det, jeg nu fik taget mig sammen til.

Nuvel, til sagen. Jeg står med den store sorte på blusset. Vender kødet i en blanding af mel, salt og peber, hvorefter kødstykkerne ryger op i gryden, hvor de skal brunes. Først på den ene side og så på den anden. Enkelt og nemt.

På et tidspunkt kan jeg ikke undgå at bemærke en meget høj og gennemtrængende lyd, som om nogen har tændt for et anlæg med meget høj volumen og denne helt i top. Senere kan jeg høre, at vi vist nærmere er ude i noget boreforsøg, der minder en hel del om en mindre metroudboring.

Mit kød bruser og steger lystigt, og jeg har fattet tangen for at vende det, og så går lyset!

Ikke bare noget af det, men det hele. Intet lys i nabohuset, intet lys i gadelygterne og intet i lyskurven. Nu kommer lanternerne til deres ret. Alle kommer i brug, samt alt, hvad jeg ellers har af fyrfadsstager. Det lykkes mig efterhånden at få nogenlunde overblik over køkkenet og situationen i den sorte gryde.

Jeg kan jo ikke stoppe midt i det hele, så jeg fortsætter, hvor jeg slap og sjusser mig frem med lanterne og fingerspidsfornemmelse. Det ser ud til at gå fint, og efterhånden når jeg frem til det punkt, hvor låget kan puttes på, og gryden kan passe sig selv.

Og hvad så? Tja, så tager jeg lidt billeder og på et tidspunkt skærer jeg et par skiver af det ene helligtrekongersbrød. Det smager rigtig og godt, og der opstår et fint og nydelsesfuldt øjeblik med nybagt brød i den stærkt dæmpede belysning.

Senere får jeg lagt nogen vasketøj sammen, og begynder så småt at overveje Bjørnens bærbare. Han er på fiskedisk, hvor de forøvrigt har masser af strøm. Jeg begynder også at føle mig træt, og kan godt forstå. at folk førhen sov i forhold til lyset. Jeg er et øjeblik fastlås i ubeslutsomhed, men ender med at slukke fyrfade og lanterner i køkkenet, hvis jeg nu skulle falde i søvn i sofaen inde i stuen. Puster én gang og to, og når tilvejs ende, og forlader køkkenet. Et pludseligt lysglimt og endnu et. Hvad nu? Og så er der lys i hele hytten her.

Jeg løfter låget af den sorte og tjekker. Det ser ud som det skal, og sender kaskader af liflig duft ud i lokalet. Måske skulle jeg for sportens skyld færdiggøre retten i mørke.