Mod lys.

Klokken ni var jeg klar til at gå i seng. Mit evige problem i den mørke tid. Irriterende, men tilstede i hver sæson. En del af mig vil hellere i hi, mens den anden del opfordrer til, "Kom, nu!".

Jeg skulle lige til at lade hi-delen vinde, da fanden tog ved mig, og jeg gik i køkkenet og lavede råkost af de sidste juleæbler og appelsiner, og for at det ikke skal være løgn, har jeg også sat opvask i bajle og børsten i ventepostition. Tag den!

Jeg skal ikke pive over at juleguf- og gnask, har sat sig på sidebenene, for det ryger af igen, om ikke andet når det bliver lidt lysere og varmere. Sådan har det altid været, men nu har jeg haft to perioder tæt på hinanden, hvor der har været meget sofa, afslapning og hygge ind over, så bivirkningen er større end vanligt.

Det får så være, men derimod har jeg forlængst besluttet at komme et skridt videre med indsatsen mod smerterne i fingrende og den udtørrede forpinte hud, som er et tilbagevendende problem for mig. Jeg vil regulerer i kosten og få købt det arsenal af naturmedicin, som jeg erfaringsmæssigt ved kan hjælpe. Jeg er ikke en lalleglad klidmoster, der hopper på hvad som helst, men jeg har igennem tiden høstet erfaring, og ved at Rom ikke blev bygget på en dag.

Råkosten er lavet af grovtrevne pignoner og gulerødder, strimler af appelsinskal, saft fra appelsin og citron og til sidst, som modspil til den bitre appelsinskal, en håndfuld tykke fede rosiner. Smagsprøve er indtaget tilbagelænet og med stor nydelse.