Simpel søndagsmad.
Melmængden til dejen var cirka 200 gram durum og cirka 400 gram almindelig hvedemel. Jeg har ikke brugt surdejen, for det var en slags eksperiment, så der blev brugt lidt gær. Det blev rørt ud i vand, samt det te, som hybenskallerne havde stået og sumpet i, vel nok alt i alt en halv liter. En stor skefuld af den gode kretinske honning, lidt salt og så selvfølgelig den håndfuld udblødte hybenskaller, som sparkede projektet igang.
Bollerne blev, efter endt hævetid, sat med en ske, der blev skyllet i kold vand mellem hver bolle, og så røg pladen i ovnen i cirka 20 minutter.
Mørbradstykker blev brunet og fik derefter selskab af skalotteløg og tomater i både. Nu er det hele mørt og lækkert.
2 kommentarer:
Mums igen igen, det er farligt at komme ind på din side engang i mellem. Det ser ret så lækkert ud:-)
uhm... det ligner et rigtig godt måltid. Jeg er vild med den måde du beskriver hvordan din mad laves, den er dejlig tilbagelænet og lige min stil.
Send en kommentar