mandag den 11. februar 2008

Black and white.

De er skylleklar, og skal derefter spiddes med nåle, så de udspændte kan blive ensartede og glatte. De blev færdige i går aftes, hvor jeg sad klar, klokken otte, til en omgang brødbagning på DR 2. Amatør, er man i sammenligning med bageguruen, så jeg har besluttet at gå i skarp bagetræning.

En hel Camilla og en halv Sommer viste sig at være en fin beslutning. Måbende beundrede jeg håndelaget, som jeg ville give guld for at komme efter. Inspirerende. Jeg glæder mig meget til de kommende udsendelser.

Det er mit håb, at jeg en eller anden dag kan komme indenfor i Fuglebjerggaardbutikken, hvor jeg vil fylde kurven med mel og andre tilgængelige lækkerier. Akkeja, akkeja.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

måske skulle vi følges ad til den der gård...Eddie ville elske at få nyt mel til sin bagning...gårsdagens program var i øvrigt super

Kagekonen sagde ...

Jamen jeg vil også med på landet... jeg fik jo ikke set programmet og optageren gik ikke i gang, så jeg har kun set små bidder på nettet og satser på at optageren er mere samarbejdsvillig på torsdag når bageguruen genudsendes.

Gitte sagde ...

Dejligt bageprogram med Fruen af Fuglebjerggard, som er et skønt sted og butikken spækket med lækkerier....du går helt op i limningen. Der er også ølbrygningskurser deroppe :-))) du skal da både bage dit eget brød og lave din egen øl ;-))))))

Unknown sagde ...

åhja hun er faaantastisk!! :)

. . et besøg derhen ville være meget værd! hvis bare det ikke var så super omstændigt med det Offentlige :X

Anonym sagde ...

Jeg har været der, det var en oplevelse! For et par år siden havde de omvisninger med Per Kølster ude og Camilla inde. Jeg glemmer det aldrig, katte og børn smøg sig om benene på en - køer på marken og de skønneste blomster i haven.