Den første fornemmelse.
Jeg har tilbragt en rum tid, hertil eftermiddag, i den lille gode biks, og fik da også et nøgle eller flere med hjem. En enkelt opskrift på en hue overraskede mig, fordi jeg ikke troede, at den ville klæde mig, men den var absolut acceptabel, og kom også med i købet på trods af det dejlige vejr, som kaldte på trangen til at åbne frakker og smide vanter.
Vanterne dristede jeg mig til at undvære, mens jeg kørte det lille stykke fra det lokale supermarked og hen til hytten her. Det var vidunderligt. Tør jeg håbe, tør jeg tro? Forår?
5 kommentarer:
Sifka jeg er også helt vild med den butik...kan undre mig over at jeg først har lært den at kende for nyligt...og Bette (hvis det er hendes navn) er da også bare så sød og rar...skal du til strikkecafe d.21(?) februar?
Anne, jeg tror hun hedder Lisbeth. Jeg satser skarp på at komme afsted den 21.2. Du skulle ta' at komme. Det er meget, meget hyggeligt. Måske kommer Shabby også.
aahhh, dejligt garn og dejligt vejr, kan det blive bedre? jeg tror næppe. og ja, hun hedder Lisbeth, hende i den lille butik.
kh.fra Island
Frida
Vi må lægge pres på hende...jeg havde håbet at jeg havde lokket "mine mandagspiger" med, men de kunne ikke, så jeg kommer nok alene, men bare I er der så går det nok
Uhm det der silke alpaca ser godt nok lækkert ud. Det er ved at være længe siden jeg har været samlet med en flok tøser til hyggeligt strik, så jeg sidder helt og får abstinenser når jeg læser dit indlæg. Måske skulle jeg lige kigge kalenderen igennem og så lave en invitation... God søndag til dig. :-)
Send en kommentar