Så ver det tid igen. Til at komme til frisøren. Det er ikke noget, jeg gør
så ofte. Siden halvfjerdserne, hvor jeg havde skulderlangt hår,...
søndag den 17. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
5 kommentarer:
Det er jo frygteligt, og jeg læste lige hos Marianne, at en masse bliver blev sat i brand tæt ved jer begge.
Jeg havde også tanker på jer i aftes..
Ja, det er en tid, hvor vores unge skal være forsigtige...
Sjovt; det der livstykke, sådanne strikkede jeg til mine børn, da de var små- jeg strikkede i lanolingarn og lammeuld.Man kunne købe det på apoteket.
Iøverigt; meget smukke vanter!
Ps: nu må du se at blive rask :-)
Jeg skal vist lige have ringet til søster og hørt om alt er ok.
Jeg troede det var til ære for dig - med alt det fyrværkeri.... hvad sker der. Datteren og kærsten blev indenfor - de turde ikke gå ud.
Send en kommentar