Træg.

Det er mørkt. Der er grus i maskineriet, og jeg kaster mig over avisen, og glemmer for en stund. Et mildt drys sand hviler i øjnene, men jeg hæfter et par ender, griber kameraet og fotograferer solopgang.

En lur ville gøre godt nu, men jeg råder bod på en fejl fra i går, og rumsterer i køkkenet. Nu er roen genoprettet, og jeg kan vende mig mod det næste, der kommer.