torsdag den 27. marts 2008

Følelsesløs smerte.

Det gør ondt, men samtidig er jeg følelsesløs. Underlig tilstand. Jeg har haft to dages plasterfri, en nødvendighed, hvis jeg vil undgå en tilstand, der er så irriterende, at jeg får lyst til at klippe fingrene af. Fantasier om bidetænger, økser, fjerkræsakse, hvad-som-helst, som er skarpt og effektivt, splintrer i bevidstheden. I sandhed fantasier der ikke skal udleves!

Jeg kom fra jobbet til almindelig tid med solskin som selskab. Det var dejligt at trille langsomt derudaf, og bare lade tankerne fare. Jeg var et sving omkring den lokale fotofætter, der havde udsendt lokkesignaler med posten i går, og han havde da også en ting eller to, der fristede så voldsomt, at jeg faldt. Ubehjælpeligt, men overskueligt.

Om lidt sidder jeg bænket til en omgang sushi, derefter skal jeg nytænke lidt og senere endnu hvile ørerne. Det kan da kun blive godt.

10 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Åh... av for fanden da!

Jeg håber på varmt vejr og ro til dine hænder i en helvedes fart!

God aften til dig :-)

Tina sagde ...

Avavavav... hvad søren har du lavet? *Puuuuuuuster på den*
God bedring til dig :)

Husejer sagde ...

Åh, det klør bare at kigge på billedet.

Håber det er 20 grader varmt fra i morgen og hedebølge fra nu af.

Anne sagde ...

av for pokker da Sifka, det må gøre ondt....god bedring til dig
'
puuuuust

Pedrsn™ sagde ...

wuu hva er det der sker med din finger!! - hva blev du fristet med hos fotofætter!? ;D

Sifka sagde ...

Tusind tak for trøstende pust. Det er psoriasis, som er værst om vinteren. Om sommeren kan det være næsten forsvundet. Jeg elsker sol og sommer.

Fotofætterfristelserne bliver afsløret senere. Måske:)

Marianne's mening sagde ...

Jeg kan da godt forstå, det vejr er dårligt for dine fingre!

Nu ønsker jeg også sol, for nu har du og jeg vist fået sne nok! ;-)

Pedrsn™ sagde ...

huh! ja det er skutte særlig rart - det psoreasis!

Så sol og varme - kom fluks!!

Ohh jeg venter ihvertifalde i spænding på FotoFætterAfsløring !:! hehe

Lisen sagde ...

Åh nej Psoriasis er simpelthen en af de værste sygdomme der findes - intet at gøre ved det i vinterperioden.

Varme og tørt vejr sendes i din retning - eller en tur til dødehavet så saltene kan æde psoriasisen.

Lisen

Lotten sagde ...

Håber at vejret snart bringer lindring, for det ser godt nok ikke særlig rart ud...