mandag den 10. marts 2008

Glasskørhed.

Forleden dag slog efterdønninger af stress til igen, og dørtærsklen blev næsten uoverstigelig. Sabelkattene forsamlede sig med piskende haler ved min gadedør, og en blå følelse satte sig til rette.

Samtidig udgav jeg resultatet af lange overvejelser på bloggen, og en tung beslutning lå lige for. Men så fik jeg en mail med overskriften "Sig til!"

Den bevirkede, at jeg, dagen efter, kæmpede mig gennem banden af sabelkatte, og smed mig ind på et ventende forsæde, og blev kørt ud i en anden slags blå end den, der havde sat sig. Og hvor kører man så lige hen for at opmuntre én, der er skrøbelig som glas?

Til Holmegaard, selvfølgelig!

Her kunne jeg muntre mig med at knuse glas, samt blive bekendt med en endnu smukkere blå farve end den, som havde sat sig. Jeg var for en stund behageligt fri for savlende sabelkatte, alt for høje dørtærskler og kedelige blå følelser. Altsammen på grund af en mail med overskriften "Sig til!".

Tak, Andrea, for en dejlig tur, der gjorde det muligt for mig, i fred og ro, at være "underlig" i smukke omgivelser :)


6 kommentarer:

Ella sagde ...

Hvor er det godt med gode venner, der kan hjælpe på tunge dage :-)

Og dejligt at du er på bloggen endnu, Sifka :-)

Shabby - Marianne sagde ...

Hvor er det godt at læse og hvor er det godt gået af Andrea . selvfølgelig et sted med glad :-)

Anne sagde ...

Hurra...for Andrea der ku´

Marianne's mening sagde ...

Du har en rigtig god ven med Andrea og vi andre får også glæde af hende, for det er dejligt du bliver her :-)

Karen-Ditte sagde ...

Blog gælder ikke livet - men det det glæder:)

Helle K. sagde ...

Hurra for Andres - som gjorde en forskel. Jeg blev glad, da jeg så at du stadig var her. :)