Hast.

Skynd dig nu! Skynd dig ny! Sådan lød det ude fra trappen, mens jeg rørte kartoffelmosen sammen, og så var jeg klar over, at klokken var tæt på X-factor, og nogen derude havde travlt med at nå hjem i tide.

Vi spiste i ro og mag med faktoren i baggrunden, et velsmagende måltid med hjemmegjort surt på sidelinien.

Det er med en følelse af eftertænksomhed, at jeg blogger dette indlæg, efter at have læst med hos Reiters. Ikke fordi at jeg føler trang til at sadle om, men det giver udtryk for en fordybelse og ægte afklarethed, der indgyder respekt, så hatten passer og den af for det.