lørdag den 8. marts 2008

Spor.

Jeg er røget af sporet. For en stund. I torsdags nåede jeg kun halvvejs, før jeg måtte vende om, og i fredags nåede jeg kun frem til entredøren. Senere ved jeg mere om, hvor langt jeg kommer i dag.

Derudover føler jeg at mit fristed her er forvandlet, og jeg opløser derfor snart min himmel i havet. Jeg synes også at navnemagien er væk, og ligger for tæt på lignende ordspil i andre blognavne. Jeg kan dog ikke efterlade denne verden helt sporløs, for kommentarer og relationer vil jo ligge efterladt her og der.

Himmel, se Havet! startede som ren terapi og hjalp mig ud af døren, men nu, her en knapt en måned før et årsdagen, er den blevet en begrænsning og ikke mere mit helende fristed, og jeg kan efter flere dages overvejelser, ikke umiddelbart se andre udveje end at aktivere sletteknappen.

Dette bliver imidlertid ikke et farvel til blogverdenen, for der er knyttet venskabsbånd og skabt relationer, som jeg stadig vil pleje og frekventere langt ud i fremtiden. Jeg har i sin tid også købt eget domæne og måske kan jeg udfolde mig der, som en anden Fugl Phoenix.

18 kommentarer:

Marianne sagde ...

Hvad skal man sige? eller skrive? Det er din beslutning. Men jeg ved at dit blogskriveri har hjulpet sig og os læsere meget. Og jeg tror su stadigvæk har brug for bloggen i et eller andet omfang. Måske det er en pause der skal til, hvor du søger nye græsgange? Men stoppe..... Jeg tjekker altid din blog et par gange om dagen - for du har sådan en skøn måde at formulerer dig på. En skøn tilgang til tilværelsen....
Måske du skulle dyrke dit domæne noget mere? Jeg sidder her og tænker på dig min søde ven....... sender en masse knus

Liselotte sagde ...

Sifka, jeg vil komme til at savne dig frygteligt.

Andrea sagde ...

Enig med shabby - svært at sige andet, end at kun du ved, hvad den rigtige beslutning er.

Men som læser er Himmel, se Havet et fantastisk sted, hvor det altid er værd at komme, fordi det er dit sted.

Anne sagde ...

Jeg bliver godt nok lige lidt trist, Sifka, for dit sted her er smukt og dejligt at komme til.

Men beslutningen er din, og mon ikke du har overvejet nøje...

Knus og kærlige tanker
Anne

Ella sagde ...

Kære Sifka - det er jeg ked af, din blog er sådan en man besøger med glæde og forlader med eftertanke. Men hvis det er en belastning for dig at have den, skal du selvfølgelig lytte til din mavefornemmelse. Jeg håber at du vender tilbage på den ene eller anden måde. Hav det godt :-)

Unknown sagde ...

arhh hva er det dog du siger !!!

hvis dit fristed er forandret - så må du søge et nyt :)

Ser frem til at du udfolder dig i fuld flor - inde på dit eget domæne!

Men gi' lige et praj inden du åbner Forestillignen .. ik?

Tina sagde ...

Åh hvor er jeg ked af at læse at du vil slette denne del af dig!! Jeg læser med her hver dag og vil virkelig savne det!!

Hvor kommer du til at holde til?

Marianne sagde ...

Jeg er ligesom de andre ked af at læse dit indlæg!
Jeg tjekker din side flere gange om dagen og vil savne dig!

Jeg håber da, vi stadigvæk kan komme til at snakke fag i virkeligheden, for det nåede vi jo ikke sidst.

Anonym sagde ...

Øv!

Kagekonen sagde ...

Jamen hvad er det dog du siger... Men det er rigtigt og vigtigt at lytte til "maven" og hvis stedet her belaster, så må der en pause til... om du helt skal lukke og slukke er din beslutning, men det bliver altså meget svært at undvære din dejlige underfundige skrivestil.

Septemberliv sagde ...

Hvor er det ærgerligt for os, men det skal jo være sjovt, for dig, at skrive, men du vil blive savnet, som du kan læse.
Kan du have det godt og håber du vender tilbage - engang.

Zette sagde ...

Hmmmmmmmmmmm

Unknown sagde ...

NEJ ! OG ØV !

Lene sagde ...

Sifka, alt der skal siges er sagt, men jeg har nydt at læse med her hos dig.

Helle K. sagde ...

Jeg er også en af dine daglige læsere, men siger som andre, at det skal være din beslutning, at du skal være glad for at have din blog. Jeg håber, at vi mødes igen...

Lotte sagde ...

Jeg kan kun hyle med koret!
Også jeg har nydt at læse med hos dig og vil komme til at savne de daglege besøg på Himmel, se havet.
Jeg håber, du finder på at genopstå, ryste asken af dine vinger og igen lade vingerne feje over tastaturet til glæde for dig selv - og for alle os, der holder af at læse med hos dig.

Anonym sagde ...

De øvrige har jo skrevet det der skal siges...jeg håber du bliver....har jo lige mødt dig

Lise sagde ...

Også jeg vil savne din indbydende og eftertænksomme blog...