torsdag den 13. marts 2008

Telefon.

Maden blev færdig alt for sent i betragtning af, at jeg senere på aftenen vil være i fare for at ende som sengeforligger i stedet for at ende i sengen. En telefonsamtale bærer skylden. Men hvilken samtale!

Morbroder Bjørnen og Bedste fik nemlig besked om snarligt besøg af selveste Den Vordende Moder. Det ser vi frem til med glæde og begejstring. Så skal fedekalven på bordet, det gode brød i ovnen og sukkersagerne springe i kager på fade og guf i skåle. Og der skal ikke mindst pludres om strik til den kommende 'belle'. Septemberbarnet.

For resten af aftenen vil jeg se lidt nærmere på George Clooney og lade lidt strik glide gennem poterne. God aften, derude:)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

glæder mig helt vildt!

Marianne sagde ...

Det er altså stort - det der. Et helt ny kapitel i livet :-)