Timiansalami.

Jeg har været oppe en time tidligere, end jeg plejer, og det er altså, i min verden, meget tidligt. Jeg er klar til at smække benene op, og se en god film eller tre, afhængigt af stemningen og om øjnene kan holde til det.

Vaskemaskinen snurrer, og de tre glas Bjørnen havde efterladt på kanten af vasken, har jeg ordnet. Nu står de skinnende, og stråler i skabet.

Maltbrød i voldsomme skiver smurt med lækkert pålæg, blandt andet timiansalami, er nedsvælget med en stor kop te. Til dessert en fejlleveret økologisk banan. Om lidt vil jeg håndfodre nattegudinden, med nogle af Andreas lokkerier og så i øvrigt se mig omkring.

Min udsigt viser mennesker, der er så meget lettere i gangen, at de næsten ikke efterlader sig spor i asfalten, og cyklisterne retter umærkeligt ryggen og smiler. Divergerende hårfarver dukker op af halstørklædeløse frakkekraver, og cykelkurvene er optaget af uldent hoved- og håndbeklædning. Det er ikke mange varmegrader, der skal til at opløfte samfundet.