lørdag den 5. april 2008

Bjerget.

Når jeg har meget om ørerne på jobbet, og kommer hjem, og bare styrter omkuld i sofaen, er det ikke meget, der bliver ordnet og flyttet rundt på i hytten her. Derfor var jeg meget tilfreds med mig selv, da jeg kunne konstatere, at klokken kun var syv, da jeg i morges tøffede henimod sofaen med avisen under armen.

Den blev læst fra a til z og efter et par omgange på pinden, lagde jeg mig tilrette for at nappe en lille halvtimeslur med ulden plaid og hele pivtøjet. Der må have været en systemfejl, for den varede to en halv time, og så var klokken altså blevet rigtig mange!

Lysten til, hverken at bestige, eller flytte bjerge, er ikke særlig stor, men der er ingen vej udenom, for der er planer for optimal udnyttelse af weekendfriheden, så jeg kan ikke skubbe bunkerne længere. De må suges og skovles væk. Nu. Yrk!

Ingen kommentarer: