Er det fredag nu?
Jeg har de sidste to uger haft lidt småtravlt, lidt meget om ørerne og temmelig meget kørende i hovedet. Nu er det overstået, og jeg har hentet proviant hjem til hytten her. Lidt godt til en gryderet og nogle eksperimentkartofler, samt en enkelt flaske Witt fra Ølfabrikken.
Jeg totalt elsker fredage. Jeg er født på en, og meget godt i mit liv har fundet sted på sådanne. Undtagen Bjørnen, han ankom en søndag morgen, men fredagen holder alligevel for mig.
Jeg starter weekenden her foran skærmen, og tjekker lidt af hvert. Jeg får selskab af nattegudinden, der mener, at tiden er inde til håndfodring! med guffebidder fra Operation Katteglad. Der mjaves, snoes og nedstirres. Og jeg må give mig. Igen.
1 kommentar:
Ups, har jeg fostret et lille sort monster?
Men hvem kan modstå det fjæs?
Send en kommentar