mandag den 21. april 2008

I godt selskab.

Jeg befinder mig siddende i en fletstol, hvis ryglæn bliver blødgjort af et gråsort fleecetæppe. Der er placeret et krus godt øl på det runde cafebord foran mig, og gode kolleger udfylder de omkringstående stole, og der rodes solbriller frem af dybet.

Jeg sidder med ansigtet vendt mod solen, og huden bliver grådig, og suger så voldsomt til sig, at alle solfiltre sprænges.

Bolværket sætter skel mellem de forårskåde landkrabber og søens folk. Kaj lader somom, men holder et vågent øje med at tingene ikke blandes sammen. Man er vel en måge.

4 kommentarer:

Marianne sagde ...

Det er godt at læse hvorledes du nyder øjeblikket :-)

Kagekonen sagde ...

det lyder fantastisk med sådan en pause med kold øl og udsigt til bolværk...

Andrea sagde ...

Rap, hvor ser den bier lækker ud. Tag Kaj med hjem til natgudinden, hun vil elske ham ;)

Marianne sagde ...

Lyder som en skøn dag