søndag den 6. april 2008

Sveske-abrikos kompot.

En meget stor håndfuld svesker og nogenlunde samme mængde abrikos blev klippet i mindre bidder, og overhældt med varm Prince Wladimir til det lige dækkede.

Blandingen stod på køkkenbordet i en skål, og hyggede i et par timer eller tre, hvorefter jeg hældte teen fra, og smed frugterne i en kasserolle. Der blev tilsat cirka 1 deciliter sukker, citronsaft og cirka 1 deciliter Marsala.

Hele baduljen blev kogt sammen ved meget, meget svag varme i en halv times tid. Jeg har planer for den videre anvendelse, men herom senere.

1 kommentar:

Liselotte sagde ...

Mmmm... og nej, jeg vil IKKE høre om dine planer for senere, hvis de involverer sødt ;-)