Venteværelse.

Jeg nåede det. Endda i ro og mag, og så sad jeg dér og ventede. Der var Gaugain på væggen og blade i stakke. Et fjernsyn, der kørte løs med Go' morgen Danmark.

Og pludselig stod han der, den brunøjede med de blå øjne og bød værs'go' og kom indenfor. Sid ned og alt det der, hvorefter jeg lagde ud med at være positiv og understrege alle forbedringerne, men...

For der er et men. En eller anden dimmer blobber frem og tilbage i knæet. Jeg har kendt til den længe, men har ignoreret den så godt, det lod sig gøre. Dog måtte jeg her i den sidste tid op til besøget i dag, erkende at dimmerblobberiet var meget uautoriseret, og den den blåøjedes undersøgelse af knæet gav mig ret.

Så vi skal mødes igen under operationslampens skarpe lys. Hvornår står lidt hen i det uvisse, for der skal lige scannes lidt først, og sygeplejerskerne strejker fra i morgen, men henover sommeren. Måske.