Blåbærblå timer.

Jeg skal ligge i sofaen, og kun lige glane ud under hatteskyggen, mens jeg ser en nyindspilning af en ældre cowboyderfilm. På et tidspunkt vil jeg rette mig op, og skubbe hatten tilbage, så jeg kan indtage en portion af Morten Heibergs blåbæris.

Måske en pind strik eller to.