Stille dage i januar giver ro til et hoved, der værker og lunger, der snart
føles som om, de hopper ud af brystkassen. Jeg hoster. Jeg er en af de
mange ...
tirsdag den 6. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Efter at have rendt mig om benene hele morgenen, har nattegudinden resignerende taget plads ved vinduet. Hun vender konsekvent ryggen til. Ser mig ikke, og dog. Hører mig ikke, og dog. Fodermesterinden har pakket kufferten.
Skrevet af Sifka den 6.5.08
1 kommentar:
Og dog tænker hun sit... :-)
Send en kommentar